Tekst & Foto: Johnny Tauman
12. december 2021
I dag bringer RYK IND RIBE den første artikel af fem med Henry Lauridsen.
Henry – en mand på 95 med holdninger
Det kan godt være, at det kniber lidt med hørelsen. Men den 95 årige Henry fra Klostergade 14 har en skarp hukommelse – og nyder at fortælle om sit liv og sine meritter. RYK IND RIBE har sat Henry stævne en formiddag, hvor han sad og kikkede på nyheder stadig i ført sin undertrøje. – Jeg har jo ikke noget jeg skal nå, lød det med et glimt i øjet – afventende på, hvilken historie og beretning, der skulle være den første.
Hvorfor kalder man det for Mølledammen?
Henry er ægte ripenser – og det er han virkelig stolt over. – Men jeg er træt af, at Esbjerg ikke passer på vores gamle by og får plejet Dagmars åen. Her bliver tonen markant skarpere: – Det er noget værre svineri med al den grøde og planter – og så må I alle sammen godt holde op med at forfine området med betegnelsen Mølledammen.
Henry og kammeraterne nød at lege ved Dagmars åen udforske forskellige både og tømmerflåder
Henry gør opmærksom på, at Mølledammen er fra Dagmarsbroen frem til dæmningen og sluserne / møllerne. – Derimod har det altid heddet Dagmars åen fra Dagmarsbroen og mod syd / øst til jernbanebroen.
Sejlede til Seem / Varming
Som ung anvendte Henry og kammeraterne åen til leg. – Tre tomme tønder og et par brædder, så havde vi noget at sejle med, smiler han – og forklarer, hvordan han senere sejlede i jolle til Seem / Varming, lagde til land og gik op til landevejskroen for at indtage kaffen.
Daglig motionstur
Og selvom man er fra 1926 – og må færdes med krykker eller rollator, så skal der daglig motion til. – Jeg skal selvfølgelig ned til Dagmars åen, lyder det fra Henry, som støttet til krykker går ture ad Pærestien, Brorsonsvej, Kurveholmen, Stubs Allé og Klostergade. – Det havde været lettere med rollatoren, men den kører fast, siger Henry, der lige kommer i tanke om, at han jo i isvintrene fra 40 og op i 60´erne skøjtede til Seem.
Den daglige motion klares på godt ½ time.
Lyden fra kirkeklokkerne er høj, men generer ikke
Kirkeklokkerne forstyrrer ikke Henry
Pludselig forstyrres snakken af kirkeklokker – det er timeslagene fra Sct. Catharinæ Kirke, som tydeligt høres. – Det lægger jeg slet ikke mærke til, smiler Henry, der snart skal have sin frokost. – Og så skal du måske sove til middag? Henry ryster på hovedet: – Jeg sover ikke til middag – hviler mig bare lidt, inden jeg skal have min eftermiddagskaffe.
Kun lidt hjælp
Henry har hjemmehjælp to gange om dagen – og et barnebarn hjælper til med at handle ind.
