Tekst & Foto: Johnny Tauman
21. februar 2021
(Anden del af to)
– Jamen, har du så dyrket en individuel sportsgren, hvor du har kæmpet med dig selv for at opnå de bedste resultater? Svaret lød prompte: – INGEN sport – og heller ikke spejder! – sådan sluttede første del om Ivan.
Langt liv med musikken
Men, noget må den unge Ivan da have kastet sin kærlighed over i en tid, hvor der hverken fandtes IT eller spillekonsoller. Og så er vi tilbage ved musikken, som både fyldte barndommen og ungdommen: – Jeg har spillet i Vardegarden, hvor jeg spillede på trombone og har såmænd flere gange været med Tulipanoptoget.
Og så har altid jeg haft harmonikaen som gennemgående instrument.
Senest er jeg begyndt at spille på percussion, der er fælles begrebet for slagtøjsinstrumenter som bongotrommer, trommesæt, triangel og mange andre. Det anvender jeg bla. sammen med orkestersammenhænge og i et band gennem 30 år.
Derfor passer citatet om Storm P. som fod i hose til Ivan: En journalist spurgte engang Storm P., om han måtte anstrenge sig for at få ideer. »Nej, tværtimod. Jeg lider af ideer,« replicerede manden med det runde ansigt Det var både kvikt svaret og sandt. Sådan er det for Ivan, når det handler om musikken som han nyder og yder.
Henvend dig bare trygt
Som du kan se, så har psykolog Ivan Andersson Dalsgaard mange tangenter at spille på, så du kan roligt henvende dig til ham, hvis du har udfordringer inden for:
Krise-traumebehandling
Sorg-Krise
Stressbehandling/Håndtering
Depression
Angst/Angstbehandling
Selvværdsproblemer
”Ondt i livet”
Forældrerådgivning.
Samtaleforløbene foregår på Tangevej, men telefonkonsultationer tilbydes som primær eller tilknyttet ydelse. – Og de kan også foregå i weekender, fastslår psykolog Ivan Andersson Dalsgaard, der træffes på mobil 51242474.
Gør op med en myte
– Og så er det vigtigt at pointere, at et besøg hos mig sagtens kan være af kortere varighed – tre til fem samtaler, lyder det fra psykolog Ivan Andersson Dalsgaard, der heller ikke anvender brigs i sin behandling, men derimod to hyggelige arrangementer. – Jeg vil gerne gøre op med myterne / fordommene om at komme til psykolog.
Svensk ophav – Andersson
Den psykologiske Rådgivning på Sundhedscentret har gode lokaler med parkering lige ved døren – og så er rammerne udenfor bare i top passet af et dygtigt servicepersonale.

Psykologen nyder sit job og samtaler på Sundhedscentret – og som Storm P. udtrykker det: Jovist er livet svært. Men Matematik er nu sværere.
Mens vi snakker – så dukkede billedet af Basset-Hound op hos RYK IND RIBEs medarbejder! Jow, Ivan er virkelig en hyggelig ”fætter”, men korthåret – nej! Ivans lange hår er forskellen! Men hvor mon så mellemnavnet Andersson stammer fra? – Det skyldes, at mit svenske ophav – morfar kom fra Sverige, kommer det fra Ivan, der på ingen måde har denne accent.
Sidder i Menighedsrådet
Men nok om det – der var jo også interessen for kirken, hvor Ivan Andersson Dalsgaard er medlem af menighedsrådet for Sct. Catharinæ Kirke. Hvilke tanker ligger bag dette valg. Hertil siger han: Det menneskeligt særegne hænger sammen med det åndeligt særegne, og føjer følgende til: – Desuden er det er privilegium at være med til at bevare, fylde og opfylde så smukke kulturhistoriske værdier, både mursten og “ordsten” og den samklang der skabes.
- Ivan har fulgt arbejdet med opførelsen af det ny toilet ved Sct. Catharinæ Kirke tæt
Flere kirkelige projekter
RYK IND RIBE har tidligere bragt nogle artikler om den nye toiletbygning, som ligger mellem kirken og klostret samt byggeplaner med personale faciliteter og møderum bag orglet. Her har Ivan på bedste vis leveret data.
Farvel med Storm P
Nok bor Ivan i Klostergade, men en mening om Mølledammen, det har han ikke! Måske skyldes det, at hans barndom / ungdom har været som vardenser. Derimod vil han meget hellere slutte samtalen af med en omgang Storm P – og kæde det hele sammen med coronaen.
”Kig ind, når du går forbi”, sagde Storm P og undrede sig over, at man kunne begge dele samtidig.
– Vil glæde mig til, at Coronaen nøjedes med at ”gå forbi”.














































































