Tekst: Hasse Jørgensen. Foto: Kolvig. Lørdag den 2. juni
Grundlovsdag fejres med maner i Ribe.
Ikke færre end to store grundlovsmøder med kendte talere bliver det til i domkirkebyen, og begge møder starter klokken 13.
En række foreninger, menighedsrådene og organisationer er gået sammen om et grundlovsmøde i haven til bispegården, mens Venstre holder grundlovsmøde på Kolvig.
I bispegårdens have taler tidligere generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Andreas Kamp, og regionrådsformand Stephanie Lohse, Esbjerg.
Her medvirker desuden Ribe Mandskor, og det er muligt at købe forfriskninger ved Quedens Gård.
På Kolvig er det to særdeles markante Venstre-politikere, der optræder. Det er tidligere minister og gruppeformand Søren Gade og det lokalvalgte folketingsmedlem Carl Holst, der som bekendt bor i Rødding.
Men hvorfor er det lige, vi holder grundlovsdag?
Det gør vi, fordi vi fik Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849, og den er baggrund for det demokrati, vi har i dag.
Grundloven er siden ændret og forsøgt ændret flere gange. Den sidste, store ændring kom i 1953, hvor det to-kammersystem, vi havde, blev afløst af det et-kammersystem, vi kender i dag.
Før 1953 havde vi Rigsdagen, der bestod af Folketinget og Landstinget med Folketinget som den lovgivende forsamling og Landstinget som den godkendende.
Med grundloven i 1953 blev Rigsdagen ophævet og erstattet af Folketinget, der er den lovgivende forsamling i dag.
Ved samme grundlovsændring blev valgretten i øvrigt nedsat fra 25 år til 23 år. I 1961 blev den nedsat til 21 år, i 1971 til 20 år og i 1978 til de 18 år, vi kender i dag.
Grundloven er sammen med Kongeloven og Tronfølgerloven samt selvstyrevedtægterne for Grønland og Færøerne de centrale dele af den danske forfatning.
God grundlovsdag.
