Tekst Hasse Jørgensen, mandag den 29. juni

En kendt Ripenser, Inge Hoppe, er død efter søndag at være blevet livsfarligt kvæstet ved en færdselsulykke ved Bogense.

Inge Hoppe var sammen med to andre i en bil, der blev påkørt af en anden bil. De to andre i bilen blev dræbt på stedet, mens Inge Hoppe blev livsfarligt kvæstet. Hun døde senere af sine kvæstelser på Odense Universitetshospital.

Inge Hoppe var gift med revisor Per Sleimann, og for få år siden flyttede parret tilbage til Ribe efter i mange år at have boet og drevet revisorforretning i København.