Tekst og foto Hasse Jørgensen, torsdag den 7. maj
En af Ribes gamle, hæderkronede forretninger, er taget under konkursbehandling.
Det drejer sig om Lasbo Foto – Photo Care, der er ejet og drevet af Erik Christensen.
Gennem 52 år har der fra forretningen på adressen Nederdammen 40 været drevet fotohandel.
Lasbo Foto – Photo Care har både haft eget fotoatelier, fotograferet skolebørn og solgt fotoudstyr og andre former for beslægtet elektronik.
Det er retten i Esbjerg, der har taget Erik Christiansenunder konkursbehandling efter begæring fra en kreditor. Skifteretten har udpeget advokat Jens Paulsen, Herning, som kurator.
Der er ingen tvivl om, at overgangen til digital fotografering har haft en stor indflydelse på fotobranchen som helhed.
Trods flere forsøg har det har ikke været muligt at træffe Erik Christensen for en kommentar.









































































