Tekst Hase Jørgensen, foto privat, torsdag den 20. februar 2025
En af Ribes kendte personligheder, byrådsmedlem og skolelærer Karen Sandrini, skifter den 1. april job.
Efter et par årtier på Vittenbergskolen som lærer, tiltræder Karen Sandrini til april en stilling i administrationen på Esbjerg Havn, hvor Karen Sandrini skal være sustainability manager. Det er en stilling, hvor Karen Sandrini skal stå for den bæredygtige og grønne udvikling, der blandt andet medfører nedbringelse af CO2 udslippet, ligesom hun skal lede bæredygtige projekter.
45-årie Karen Sandrini fortæller selv, at skal hun have et karriereskifte, skal det være nu. Beslutningen er, at jeg totalt vil skifte branche.
– Jeg har overvejet det de sidste par år, og det område, jeg kommer til at arbejde med, kender jeg fra min tid som formand for byrådets plan- og miljøudvalg.
Et arbejdsområde Karen Sandrini på det tidspunkt ikke kendte meget til, men en masse læsestof og mange kontakter hjalp, så Karen Sandrini ikke alene fik stor viden om området men også tilsvarende stor interesse. Karen Sandrini blev som nyvalgt byrådsmedlem i 2017 kastet ud i posten som formand for det vigtige udvalg.
– Som udvalgsformand arbejdede jeg tæt sammen med havneadministrationen, hvor man altid var klar til at hjælpe. Jeg har tit tænkt på, at skulle jeg skifte branche, var det havnen, jeg ville til. Jeg havde givet mig selv frem til sommeren at skifte, og nu bød lejligheden sig. Jeg har netop torsdag været i Esbjerg og hilse på et par af de fremtidige kolleger, og jeg glæder mig enormt til opgaven.
– Hvad med det politiske arbejde?
– Jeg stiller igen op til byrådet for Socialdemokratiet.
– Bliver du boende i Ribe?
– Alle muligheder er åbne. Jeg elsker Ribe, og jeg har masser af venner og bekendte her. Jeg kan ikke gå en tur i gågaden uden at snakke med masser af mennesker. Ribe er en vidunderlig by, men nu må vi se, om jeg bliver træt af at køre frem og tilbage mellem Esbjerg og Ribe. Verden er åben.
– Indtrykket var, at du var glad for skolen og undervisningen?
– Jeg er glad for at undervise. Det er jo som at skifte arbejdsplads, når man kommer i en ny afdeling, og jeg tror, jeg har været i alle.
– Det bliver svært at sige farvel til skolen og ikke mindst eleverne. Der er søde og dygtige kolleger, der har haft betydning for, at man ville være der så mange år. Der er sammenhold og sparring. Det er enormt vemodigt at skulle sige farvel, og jeg tror ikke, at det er gået rigtigt op for mig endnu.
Fakta
Karen Sandrini kom i byrådet i 2017, og ved sidse valg fik hun næstflest personlige stemmer i den socialdemokratiske gruppe efter spidskandidaten Jakob Lykke. Han fik 4682 personlige stemmer, mens Karen Sandrini fik 1226 personlige stemmer, hvilket lå langt over de øvrige socialdemokratiske byrådsmedlemmers stemmetal.
Karen Sandrini er oprindeligt født i Sverige, men da hun var en måned gammel flyttede familien til Varde, hvor faderen, der var læge, fik arbejde på sygehuset. Siden oprettede han Danmarks første akupunkturklinik i Varde.
Karen Sandrini har taget lærereksamen fra Ribe Seminarium.