Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 8. januar 2023
Så er der en fantastisk chance for at lytte til virkelig god jazz.
Jazzin’Ribe inviterer i samarbejde med Ribe Bryghus til koncert på Bryghuset, hvor Ken Norris Quartet spiller lørdag den 21. januar med start klokken 20.
Der er lagt op til fantastisk stemning og “crooner-jazz” fra øverste skuffe, samt gode, lokalt bryggede drikkevarer til at gå med vellyden.
Amerikanske Ken Norris har begge ben solidt plantet i den amerikanske jazztradition og er en af de største mandlige croonere i det nordeuropæiske.
Hans varme personlighed stråler ud af ham, når han indtager scenen og med sikker hånd og stemme tager publikum med på en musikalsk rejse. Det er velbegrundet, at han de sidste 9 år har været professor på Hamburg musikkonservatorium.
Den øvrige del af kvartetten består af musikere, der alle er kendte på den danske/nordiske jazzscene de sidste mange år. Det er Magnus Hjorth – Piano, Jakob Lind Lauritsen – Bas og Janus Templeton – Trommer









































































