Arrangementet slutter i Sognehuset (arkiv dronefoto: Ove Detlevsen)

Tekst & Collage: Johnny Tauman
15. juni 2020

Den keltiske kristendom et temaet i såvel Gredstedbro Kirke og Sognehuset onsdag den 24. juni.
Arrangementet starter i kirken kl. 19.00 med aftensang, og fortsætter i Sognehuset, hvor frimenighedspræst Peter Nissen og sognepræst Ole Witte Madsen vil fortælle om den keltiske kristendom.
Ole Witte Madsen skriver i sit nyhedsbrev: – En del forskere mener, at den keltiske kristendom kom til Danmark langt tid før den romersk-katolske, og i løbet af foredragene vil der blive fortalt og vist billeder, hvor man kan se tegn på den keltiske kristendom i Danmark.
Tilmelding skal ske til Ole på om@km.dk senest onsdag den 24. juni kl. 12.00
Arrangementet følger selvfølgelig de retningslinjer, som sundhedsmyndighederne har til den tid.