Tekst: Johnny Tauman Foto: Karoline Klaaby
14. september 2024
Måske husker du artiklerne med den dedikerede badmintonspiller – Karoline Klaaby, der tilbage i slutningen af april fortalte om sit kommende ophold på Dansk/Vietnamesiske Badminton Academy. RYK IND RIBE skrev dengang, at vi håbede at kunne følge Karolines oplevelser og ikke mindst udbytte ved træning efter at principper end i Danmark.
Det er lykkedes at få unikke fotos og ikke mindst beskrivelser af hverdagen i Vietnam.
Karolines hverdag
– Der er så mange ting, som jeg har lyst til at fortælle om, indleder Karoline sin beskrivelse indleder med træningsomfanget. Til dagligt har vi to træningspas, som består er ca. 1,5-2 timer (nogle gange mere, andre gange mindre – det kan variere). Det er fordelt på en morgentræning og eftermiddagstræning.
Her deltager til dagligt primært en talentfuld hollandsk ungdomslandholdspiller og jeg – andre gange også to talentfulde vietnamesere.
Sproget en udfordring
Om aftenen er der normalt ”kidstraning” eller ”seniortraning”, hvor jeg er assisterende træner. At være træner på et vietnamisisk hold, var enormt udfordrende i starten, idet de slet ikke kan forstå, hvad der bliver sagt. – Derfor er træningen fra min side præget enormt meget af kropssprog og ”showing not telling”, hvilket er virkelig effektivt.
Det fantastiske ved asiatiske spillere er, at de gør hvad der bliver sagt, hvilket bidrager til effektiviteten i træningen.
Selvom det er nogle små hold på 8-10 spillere, så er der faktisk omkring 3-4 trænere. Der samarbejdes, diskuteres og der kan ligeledes fokuseres mere på den individuelle spiller.
Sigthseeing om onsdagen
Hverdagen er præget af en masse badminton, og onsdag plejer som regel at være vores restday, som bliver brugt til lidt sightseeing i området. Overordnet set er dagene spækket med badminton på deres ’coach education’. Der er en masse områder, som Karoline skal reflektere og undersøge nærmere om uden for banen.
Bor i Lai Vung
– Jeg bor ca. 4 timer fra Ho Chi Minh City i en by kaldet Lai Vung, beretter Karoline, der siger følgende om de faktiske vilkår: – Jeg bor på badminton institutionen på et lille værelse. Derudover er der adgang til egen badmintonhal så meget vi har lyst til – fri brug til selvtræning.
Træningen
Træningen består som sagt af 1,5-2 timers træning (i hvert fald til tider). Trænerne her er enormt gode menneskekendere, og man kan godt mærke, at de har arbejdet med mange talentfulde spillere rundt omkring i verden. – Jeg føler, at jeg har et enormt stærkt bånd til trænerne, hvilket jeg sætter utrolig meget pris på.
En ny Karoline
RYK IND RIBE spurgte i vores kontakt indtil, om Karoline får styrket sine ”små” svagheder, så det er en anden udgave af Karoline, som kommer hjem engang?
– Det er 100% en helt anden person, der kommer hjem – og det kan jeg allerede sige efter en måned, lyder den klare vurdering! – Ikke bare nok med, at trænerne hjælper mig på min træneruddannelse og spillerudvikling. Der er også stort fokus på den personlige udvikling.
Karoline har selvindsigt: – Jeg er en person, der altid har været lidt ”på tværs”, fordi jeg ofte gerne vil gøre tingene lidt anderledes. Jeg lærer utrolig meget om mig selv, og det er ikke løgn, når jeg siger, at jeg lærer ting om mig selv, som jeg ikke har vidst tidligere.
På Institutionen er vi meget åbne over for hinanden, og jeg tror også, at mine trænere ved ting omkring mig, som ingen andre ved. Jeg har jo aldrig tænkt på den måde, som de gør. Det er allerede et vildt spændende ophold.
Træner sine svagheder
– Jeg får trænet mine små svagheder. Men her bliver der også arbejdet på det, som sker uden for banen, og hvilken effekt det har inde på banen. Der bliver skabt en helhed mellem mig som person og spiller. Ofte handler det ikke bare om de færdigheder, der man bruger på banen. Der er også ting fra fortiden eller nutiden, som har en effekt på Karoline som spiller. Det med at skabe en helhed mellem mig som person og spiller bidrager til, at min udvikling kan blive større.
Karoline er én person
– Normalt er jeg blevet delt op i to personer: Karoline på banen og Karoline uden for banen. For mit vedkommende er de svagheder jeg har på banen, 100% noget at gøre med mig som person.
– I min optik er der ikke noget, jeg ikke kan. Jeg har bare ikke endnu fået skabt helheden, og jeg ved, at det er en udvikling, som måske vil tage uger/måneder. Vi arbejder på at få skabt den her helhed, og det er svært, da det er noget, som jeg ikke har tænkt på før.
Mine trænere er enorm gode til at sætte refleksioner i gang.
Træningsforskel
– Forskellen mellem at træne i Danmark og i Vietnam er, at her bliver der arbejdet hårdt. Du finder ikke i Danmark så mange hårdtarbejdende spillere, som du gør i Vietnam (og generelt Asien), fortæller Karoline, der især hæfter sig ved en bestemt adfærd: – De er fysiske og mentalt meget stærke, og det er virkelig sjældent, jeg har set negativt kropssprog inde på banen. De viser kun det positive – selv nogle af de mest amatørspillere viser kun positivt kropssprog.
Generelt arbejdes der på institutionen meget mere med at gøre spillet mere energisparende og taktisk rigtig. Der bliver tænkt og reflekteret mere over tingene.
– Nu har vi også deltaget på andre træninger på centre og klubber, og noget jeg har set igen og igen er, at de aldrig giver op. De går efter alle bolde – no matter what. Vietnamesiske spillere er ikke særligt kloge. De gør bare, hvad der bliver sagt. Men de kan arbejde hårdt!
Større baggrundsviden i DK
Karoline fortæller videre: – I Danmark har vi en større baggrundsviden inden for forskellige biomekanismer, hvilket gør Danmark til en god badmintonnation. Vi er mere specialiseret og sparre med hinanden.
DK skal ikke sakke bagud
Her i Vietnam er det virkelig få trænere, som sparrer med hinanden. De konkurrerer med hinanden om at lave de bedste spillere, og derved er de teoretisk mere udfordret.
Når det så er sagt, begynder de i Vietnam at blive mere taktisk bevidste på banen, hvilket måske kan medvirke til, at en badmintonnation som Danmark kan begynde at sakke lidt bagud. Generelt set er de længere fremme i ungdomsudviklingen her end i Danmark.
RYK IND RIBE glæder sig til næste hilsen fra Lai Vung!