
Andreas leverede varen – blev hædret før kampen med blomster for kåringen til Årets bedste Stregspiller i ligaen
Tekst & Foto: Johnny Tauman
17. april 2025
I slutfasen var det Ribe-Esbjerg HH, der var bedst og dermed besejrede TMS Ringsted med tre mål (28-25) i en kamp, hvor begge hold var foran med tre mål, men blev hentet. Da haluret viste 10 minutter til slutfløjtet var stillingen uafgjort (18-18). Ribe-Esbjerg HH er med tre point foran TMS Ringsted i kvalifikationsspillet med tre kampe tilbage.
Skiftende føringer
Første halvleg startede dramatisk med en udvisning til Elvar Asgeirsson for at ramme en modspiller i hovedet i en forsvarsaktion, men med en storspillende Karl Wallinius vandt hjemmeholdet undertalsperioden med (2-0). Andreas Søgaard ville også være med, og så måtte TMS Ringsted tage den første Team-Time-Out allerede efter 5 minutter.
Kampen bølgede afsted med uafgjorte stillinger (4-4), (5-5), (6-6). REHH-spillerne kunne ikke få bolden i mål bag Malte Eichhorst – og så var TMS Ringsted i front med (6-9).
I halvlegens sidste 11 minutter formåede udeholdet ikke at score flere mål – og hjemmeholdet kom på uafgjort (9-9) på mål af Andreas Søgaard.

Masser af harpiks på bolden
Jonathan Würtz sikrede sen pauseføring
Der var stillingskrig fra 22-19 til ganske få sekunder før pausen. Alle tilskuere havde faktisk erkendt, at ingen af holdet kunne score mere end ni mål – og at pausestillingen derfor ville være (9-9). Og det ikke mindst fordi Niklas Kraft havde reddet et straffekast.
TMS Ringsted havde bolden med 8 sekunder tilbage efter et langt angreb – begik en fejlaflevering og så kunne Jonathan Würtz i stedet banke bolden i kassen til en REHH-føring på (10-9).
Hullet slået i slutfasen
Ingen af holdene kunne slå hullet i anden halvlegs start. Knap midt i halvlegen fik TMS Ringsted igen kontakt (15-15) efter at have været bagud med tre mål (13-10). Her lignede stillingskrigen første halvleg: (16-16). (17-17), (18-18).

Sune i flot svæv
Hjemmeholdet kunne ikke slå hullet – og kampen vippede frem og tilbage med en et-to måls føring til REHH. Det blev mål af Andreas Søgaard, Karl Wallinius og Sune Iversen som sikrede den værdifulde sejr på tre mål.
Stillinger i løbet af kampen – ca. hvert 10. minut
(4-4), (6-9), (PAUSE 10-9), (15-13), (18-18), (SLUT 28-15)
Målscorere
Ribe-Esbjerg HH: Karl Wallinius 7, Andreas Søgaard 6, Sune Iversen 4, Mathias Jørgensen 3, Jonathan Würtz, Christian Termansen og Nicolaj Spanggaard hver 2, Elvar Asgeirsson og Alfred Jönsson hver 1
TMS Ringsted: Tobias Nielsen 11
Næste kamp
Ribe-Esbjerg HH skal i næste kamp møde SønderjyskE Herrehåndbold i Skansen. Kamspen spilles onsdag d. 23. april kl. 19:30