Tekst: René Jørgensen foto: folketinget/pressefoto
22. marts 2019.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) besøger asylcentret i Hviding på mandag.

Udlændinge og integrationsminister Inger Støjberg (V) besøger mandag den 25. marts asylcentret i Hviding. Ministeren er inviteret til centret af folketingsmedlem Karina Adsbøl (DF), og i mødet, der starter med en rundvisning, deltager både Tønders borgmester Henrik Frandsen (V) og Esbjerg Kommunes borgmester Jesper Frost Rasmussen (V).

Karina Adsbøl (DF) bekræfter, at der på mandag skal være et møde og en rundvisning på Asylcenter Syd.

– Baggrunden for besøget er artiklerne i pressen om utrygheden i området og de mange udrykninger, politiet har haft til Asylcentret, som jeg både har hørt og læst om. Det har jeg tidligere i år har stillet spørgsmål til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg om, og jeg vil se og høre om, hvordan der er fulgt op på det.

– Karina Adsbøl, der var et info-møde i onsdags på centret med 50 deltagere, og ud af dem var der nok kun 4, der var kritiske over for det, der foregår på og omkring centret.

–  Nu er mødet jo planlagt for lang tids siden, men det er først nu muligt at få gennemført besøget, og så vil jeg følge op på de spørgsmål, jeg stillede til udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg, der har takket ja til at deltage på mandag.

– De fleste af de fremmødte på mødet følte sig ikke utrygge ved at færdes i byen.

– Nu er der jo flere borgere i byen end de fremmødte 50 personer, og der kan jo være nogen, der er bange for at give udtryk for deres meninger om, hvad der foregår i byen, slutter Karina Adsbøl.