Tekst, foto og collage: Johnny Tauman
30. juni 2019
En af røverhistorierne om Mandø handler om strandskaden, også kendt som “Mandøpigen”. Vi er tilbage fra dengang, hvor Mandø blev til Mandø: “En gang, hvor øens mænd var ude at fiske og en frygtelig storm i mellem tiden hærgede øen, var der ingen kvinder tilbage, da de kom hjem. Og derfor kom Mandø til at hedde Mandø, og strandskaden blev til Mandøpigen i mangel af bedre.”
Mandøpigen er en café
I dag er Mandøpigen navnet på en café tæt ved Redningsstationen- drevet af den farverige iværksætter, idéskaber og forretningskvinde Karin Hjorth Fredskild.
Opvokset på Mandø
RYK IND RIBE tegner med et artikler et billede af kvinden, som vendte tilbage til Mandø – og nu har gang i rigtig mange projekter. Karin er 49 år og opvokset på Mandø, hvortil hun kom som 4 årig. Karins mor stammede fra Mandø og familien købte Mandø bussen og senere forpagtede de også Mandø kro.
Tog på uddannelse – vendte tilbage
Som alle andre unge øboere rejste Karin fra Mandø for at få en uddannelse. Karin fortæller herom bla: ”Jeg troede aldrig, at jeg skulle flytte til Mandø igen, men skæbnen ville det anderledes. I 1996 flyttede vores, dengang, lille familie i vores sommerhus på Mandø. Dette skulle egentlig bare være et springbræt, men Mandø holdt fast i os. Det var skønt at være tæt på familien og vores børn havde en fantastisk frihed, som jeg selv havde som barn.”
Købte familiegård i 2005
Da familien i 2005 fik mulighed for at købe bedsteforældres gård, slog de til og flyttede ind i stuehuset i 2006. Her fik Karin ideen til at starte B&B Mandø. Men herom senere.

Cafe Mandøpigen
Udvidede sæsonen
I 2017 legede Karin med tanken om at udnytte ”laden” – og skabte Café Mandøpigen. ”Det skulle være en café, der i sig selv kunne fortælle en historie om, hvad der engang havde været. En café der også kunne have åbent i ydersæsonen, hvor vi netop får flere og flere gæster på øen. Navnet “Café Mandøpigen” udspringer af den smukke fugl strandskaden, som i folkemunde på Mandø, bliver kaldt for Mandøpigen og den også er vores logo, slutter Karin Hjorth Fredskild første del af fortællingen.