Tekst & Foto: Johnny Tauman
9. maj 2025
Ribe Træskibslaug hentede først i november Karen Af Mandø på Esbjerg Strand og fragtede hende til værftet i Ribe. Her har frivillige hen over vinteren givet den 100 årige evert et vedligeholdelsesprogram, så hun står klar til en ny sæson.
Karen af Mandø er blevet fragtet til Esbjerg og fået sin gamle plads i lystbådehavnen på Esbjerg Strand. Som det fremgår af fotoet er hun dog ikke sejlklar, idet flere små effekter samt den store mast først skal monteres igen.
Det er planen, at Karen af Mandø skal ligge på en af gæstepladserne ved Ribe Kammersluse – og ved større besøg af skibe – fra fx Esbjerg eller Varde sejles til en placering ved den 550 m lange flydebro længere mod øst – omtrent over for Kanalhuset.