Tekst & Collage: Johnny Tauman Foto: René Jørgensen
11. juli 2024
Karen af Mandø er kommet godt til Mandø og ligger nu og venter på lidt mere vand, så personalet kan komme i land. – Vi deltager i Mandødagen og fejrer Karens 100 års fødselsdag, lyder det fra oldermand Preben Glud, der har sendt et fotoserie med Mandø liggende i horisonten.
Turen fra Ribe Kammersluse sidst på formiddagen blev overværet af RYK IND RIBEs fotograf René Jørgensen, som var vidne til, at et tov fra Karen af Mandø greb fat i klapbroen. – Det betød, at skibet fik et mindre svaj i selve slusekammeret, inden sejladsen kunne fortsætte mod Mandø.
Preben Glud siger følgende om hændelsen: – Der var hverken udfordringer med bakgearet eller strømmen. Det manglede lige 15 sekunder, inden kørebroen var helt oppe. Men heldigvis skete der ikke noget havari.
Når Mandødagen er overstået skal Karen af Mandø efterfølgende til Sønderho, hvor der fejres Sønderhodag d. 21. juli.