Tekst & Foto Johnny Tauman
7. januar 2020

Det er ikke tilstrækkeligt, at du er stormester i ”Hammerslag” – og måske ruller med øjnene, når mæglerne Stine Lyngbo Ries (Blåvand), Christian Torp Carlsen (ham med skægget) og den joviale vindertype fra Lemvig, Lars Lyng udstikker deres vurderinger.
Du skal nemlig have endnu en ukendt faktor eller to med, når den endelige pris på Kurveholmen 16 i Ribe skal meldes ud.

Slagtermester Peter Gregersen boede her med sin familie – navneskiltet sidder stadig på døren

218 m2 bolig fordelt på 3 plan

Slagtermester Gregersens villa er til salg – og står i dag udbudt til 2.695.000 kr hos Nybolig. Om den 218 m2 bolig fordelt på 3 plan – opført i 1907 – kan man læse:
Kurveholmen 16 er på alle tænkelige måder en enestående mulighed; ikke bare for at få fingrene i Ribes måske bedste adresse på en privat grund, der strækker sig helt til Klosterhavens grønne park og samtidig giver en unik udsigt over Ribe Å – men også for at erhverve sig et smukt liebhaveri, der kan forvandles til det ultimative drømmehjem.

Ejendommen er indhyllet i grønt

Den velbevarede ejendom emmer af sjæl og står på eventyrlig vis indhyllet i eviggrønt, der matcher de naturskønne omgivelser direkte ned til Ribe Å. I vil hurtigt spotte de mange originale detaljer og udsmykninger, som præger byggeriet og er med til at skabe den særlige stemning. (citat: Nybolig).

Her kan kaffen nydes med udsigt til Mølledammen

Ny vært – nyt set-up?

Nu får ”Hammerslag” en ny vært, idet Tina Müller fra Sporten skal guide mæglerne rundt i landet. Her kunne det så være en idé at gætte en pris inklusiv istandsættelse – og dermed få tre bud fra håndværkere.

Regler for udskiftning af vinduer

Som bekendt så er mange huse i Ribe fredet – og her står Esbjerg Kommune stramt på overholdelse af regelsæt – fx ved udskiftning af vinduer og døre, renovering af tag og ikke mindst fastholdelse af facadens udtryk.

Der er krav til vinduer og døre

Bevaringsværdig

Ifølge Dine Geo er Hovedbygningen på Kurveholmen 16, 6760 Ribe ikke fredet. Bygningen har dog fået tildelt en bevaringsværdi på 2. Værdien 2 gives i kraft af arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse (fremtrædende eksempel).

Mange pudsede huse

Kikker man hen ad Kurveholmen, så er flere huse pudsede og malede – tænk bare på murermester Knud Lauridsens, Birch Nielsens og Klingenbergs huse.
Kunne man tænke sig, at Kurveholmen 16 blev pudset? Ja, nok tænke, men….

Pudsede huse omkranser Kurveholmen 16

Bygningen er bevaringsværdig– men hvad nu, hvis den havde ligget på Strandpromenaden i Hjerting? Her ligger millionvillaer på stribe – nye kubistiske ejendomme, som har afløst de lokale fiskerhuse. Og her er husene pudsede!

Hvad kan huset mon koste, når renoveringen er gennemført?

Din vurdering 🙂

Men tilbage til start: Hvor meget mon en placering på Kurveholmen kan bære efter en renovering?
Ingen kender tallet, men kunne det være: 3.695.000 kr, 4.695.000 kr, 5.695.000 kr, 6.695.000 kr. eller …
Den unikke Perle må ikke forfalde, så vi håber på en hurtig handel – og så nogle dispensationer.

Mange 5´ere i Ribe

Lars Schack Jessen fra Nybolig siger til RYK IND RIBE, at ejendommene på Kurveholmen, Høvænget og gaderne omkring Slotsbanken ligger på en ”klar femmer” – ikke mindst pga. det berømte stenkast fra vand. Jo, beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed.