Tekst og foto: René Jørgensen (arkivfoto)
19. februar 2025.

Kampen mellem REHH og THH Holstebro flyttes til Blue Water Dokken

Kampen mod TTH Holstebro den 9. april, er flyttet til Blue Water Dokken i Esbjerg.

Klubben skriver på Facebook, at kommende kamp mod TTH, som var planlagt til at blive spillet i Ribe Fritidscenter, er blevet flyttet til Blue Water Dokken, da klubben har fået en potentiel mulighed for at få kampen vist på TV. Dette er dog ikke 100% bekræftet endnu, men for at komme i betragtning ved TV2, er klubben blevet bedt om at flytte kampen til Esbjerg.

Eksponering på TV giver os en enestående chance for at fremme vores sponsorer og nå ud til et endnu større publikum. Vi stræber altid efter at maksimere eksponeringen for vores samarbejdspartnere, og derfor har vi valgt at opsøge denne mulighed, selvom vi naturligvis havde set frem til at spille i Ribe Fritidscenter. Vi håber på jeres forståelse og opbakning til denne beslutning, og vi glæder os til at se jer til en spændende kamp i Blue Water Dokken, skriver klubben på Facebook.

Spændende er det også, om den næste hjemmekamp mod TMS Ringsted kan vindes og hvad udfaldet af Grindsteds protest får af afgørelse.