Tekst og foto Hasse Jørgensen, lørdag den 14. december
Selv om det er koldt og regnfuldt kan man jo godt hygge sig, når man går rundt i Ribes smukke gader for at finde den rigtige julegave.
Og når Morten Kjældgaard møder op med sin lille kaffevogn, og Postgården sørger for julehygge i gården, glemmer man det grå og triste vejr.
Masser af mennesker var på gaden lørdag, og flere benyttede sig af lejligheden til at få en kop god kaffe, et glas gløgg eller sågar gullaschsuppe, som der også var mulighed for. Og hyggen fortsætter søndag.