Tekst: Johnny Tauman      Dronefotos: Ove Detlevsen
17. januar 2023

I Lustrup er arbejdet med at etablere en godt 2,7 m dyb timeglasformet sø kommet godt i gang. Flere og store entreprenørmaskiner fra Nørgaard Anlæg er i færd med at køre overskydende materiale (jord) bort fra området, hvor tømrermester Gregers Bruuns drøm om at gøre noget for lokalområdet vil blive til virkelig inden for de næste par år.
RYK IND RIBE har haft vores dronefotograf Ove Detlevsen i luften, og han har taget nogle fantastiske billeder, der viser omfanget med at udgrave en 1,5 ha stor sø.