Tekst Hasse Jørgensen, arkivfoto Ryk Ind Ribe, torsdag den 24. marts 2022

Torsdag aften var en meget anderledes aften i Ribe. Op mod 1200 mennesker i et fakkeltog til fordel for et andet land – i dette tilfælde Ukraine – er et usædvanligt syn i Danmarks ældste by,

Aftenen sluttede i domkirken, hvor flere gode talere satte fokus på sagen.

Byrådsmedlem Karen Sandrini var en af talerne, og hendes tale ramte lige i centrum. Vi gengiver den her ordret:

Kære alle fremmødte

Hvor er det dejligt at se jer. Og hvor er jeg stolt af at tale til jer i aften. Det er stemningsfuldt og det er betydningsfuldt.

Talen har jeg rettet mod de unge. For det er i virkeligheden jer, jeg vil hylde i aften.

For 2 år siden ændrede verden sig for de fleste mennesker. En pandemi bredte sig som en steppebrand og satte jeres ungdomsliv i stå. Jeres hverdag blev noget anderledes og isolation fik en ny betydning. For den blev en realitet for jer. I skulle gøre det, der er helt unaturligt for flokdyret i os. I skulle splittes som atomer og leve hver for sig, holde afstand og blive hjemme. Væk fra jeres venner og omgangskreds. Væk fra jeres lærere og idræts- og tennistrænere…. I skulle blive væk fra fællesskabet.

Det var måske meget fedt i begyndelsen. For ingen – hverken jer eller andr – havde nogen idé om, hvilken tid der ventede os, da Danmark lukkede ned den 11. marts 2022.

Historien kender I, for I har lige gennemlevet tiden. Omkostningerne har været enorme, og folk har mistet deres kære. Heldigvis har vi kun mistet få af jer unge. Men antallet, vi har mistet med Corona, har været enormt – og det ved I. Det har været en skræmmende periode, hvor I har skullet være stærke for jer selv og hinanden. I har skulle passe på jer selv og passen på hinanden. Og nu er I blevet bedt om at genoptage livet for jer selv ogmed hinanden. Og det har I gjort. Tak for jeres robusthed og tak for kampen.

Men kære venner, I fik lige lov til at tage en dyb indånding, holde et par fester, smile, kysse og danse bekymringsfrit inden lyden af uro igen fylder Nyhederne og ord som invasion, NATO, russiske militærstyrker, Vlademir Putin, omkomne,- kvinder og børn på flugt, afsavn, døde og sårede, trusler, Zelenskyj, flygtninge og naturligvis Ukraine, blev den del af jeres hverdag.

Nye bekymringer er igen blevet en del af jeres hverdag og Ordene “Der er krig i Europa” har sendt chokbølger gennem atmosfæren og sat sig som et faktum i vores bevidsthed. Endnu en gang banker en korrumperet nutid – der ellers skulle været badet i fryd og gammen, på døren og igen bliver I bedt om at være bevidste om, hvad der sker i Europa. I skal dagligt forholde jer til det. Det er ikke længere carefree at gå på TikTok, Snapchat eller instagram. Billeder af skræmte børn, kvinder, der siger farvel til kærester – unge mænd,  og børn der siger farvel til fædre og brødre, får os til at græde med ukrainerne i medfølelse. For hvilket uhyre kan dog forvolde så megen smerte til så mange mennesker?

Kære unge, sådan ser verden ud lige nu. Sådan ser Europa ud lige nu. Og vi har brug for jer. For det står mere og mere fast, at vi ikke kun kæmper for Ukraines frihed, men vi kæmper også for vores. Vi kæmper for vores demokrati. Et demokrati som vi aldrig må tage forgivet.

Jeg har så stor respekt for de russiske demonstranter, der sætter livet på spil. De vil have deres stemme tilbage. De vil ikke trues til stilhed. Det ville I heller ikke finde jer i. Det vil I også altid kæmpe for. Og det skal I gøre. Vi har brug for, at I altid kæmper for demokratiet og for jeres stemme.

Det I vil opleve i dansk politik nu og den kommende tid er, at den politiske prioritet  bliver en strategisk nødvendighed. Det er blevet vigtigt at vise, hvor meget vi står sammen i Europa. Det betyder, at Danmark skal stemme om et nationalt kompromis i vores forsvarspolitik og hermed et måske tage afsked med forsvarsforbeholdet. Det vil få en betydning for Danmark.

Hold fast i jeres frihed og hold jer stærke indtil Europa igen hviler ovenpå tidligere krige, hvor bomber stadig kan anes og aldrig glemmes. Og hvor kvinder og mænd var i fronten og kæmpede for borgernes frihed.

I unge er vores helte. I har stadig brede skuldre. Tag godt i mod flygtninge. Pas på dem og hils på dem. Bliv venner med dem. De skal slikke sårene, inden de er klare til at kæmpe kampen om at få deres land på fode igen, når krigen slutter. Lad dem alt imens nyde fredelige Danmark. Et Danmark som er et dejligt land, og hvor storken er en dejlig flyver, og hvor koen har et dejligt yver.

Kæmp altid for frihed og for demokratiet. Og husk stadig at danse, synge, feste og kysse jeres sommerforelskelse. Livet skal leves. Og alle fortjener at leve det i fred.

Tak for ordet.