Tekst og foto: René Jørgensen
9. februar 2019.

Jyskbazar trak fulde huse fra åbning kl. 10.00 i Ribe Fritidscenter

Det var en tilfreds arrangør Louise Ridderholm fra JyskBazar, RYK IND RIBE mødte kort før middag i Ribe Fritidscenter, hvor der for første gang var Jyskbazar i Ribe.

Ved åbning kl. 10.00 var der kø ved indgangen og rigtig mange benyttede en regnfuld lørdag til at gøre en god handel ved de 204 borde der var tilmeldt i Ribe.

Om det var oprydning i kældere og garager der havde fået de mange sælgere til byen vides ikke, men der var næsten alt. Nyt tøj og masser af legetøj blev handlet og flere sælgere var da også fra lokalområdet.

Det kreative hjørne fra Skærbæk havde dækket et bord med de mest kreative ting der kræver en del tålmodighed og en rolig hånd at lave. Joan Rossen Nissen havde sammen med datteren Laura solgt godt af de fine udklip.

T.M.Design fra Kolding havde taget turen til Ribe med de flottes trædrejede ting, og de flotte figurer fik da også mange positive kommentar.