Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, søndag den 8. november
Sydvestjyske Museer og Cafe Quedens Gaard er gået sammen om at skabe usædvanlige oplevelser, som kan gøre det ud for nogle af de mange julefrokoster, som er blevet aflyst.
Man mødes på det Det Gamle Rådhus i Ribe, hvor HEX!-forsker Louise Lindgaard vil øse af sin store viden. Hun fokuserer enten på “Den magiske jul” eller på “Den uhyggelige jul”. Efter ca 1 times fortælling går man de 2 minutter til Cafe Quedens, hvor der venter en lækker juletallerken.
Grupper over 10 personer kan booke en aften for sig selv, mens enkeltpersoner og mindre grupper kan melde sig til på en af nedenstående datoer.
Den Magiske Jul holdes fredag den 27. november klokken 17-20 og torsdag den 10. december klokken 17-20
Her vil deltagerne høre om de sjove og spøjse gamle juletraditioner, man i folketroen har forbundet med hekse. Deltagerne får også viden om al den hvide magi, folk selv brugte for at holde Det Onde fra døren i juletiden.
Den Uhyggelige Jul holdes onsdag den 3. december klokken 17-20
Her gives fortællingen om alle de uhyggelige elementer i folketroens juleforestillinger: Hekse var kun nogle blandt de mange skræmmende, overnaturlige væsner, der huserede i december.
Prisen per deltager er 299,- pr. person ekskl. drikkevarer.
Tilmelding: Kontakt Mathias Kirkegaard på mail booking@sydvestjyskemuseer.dk.
Max. antal pladser pr. aften: 25. Gennemføres ved minimum 10 deltagere.
Julehygge og uhygge.











































































