Tekst og foto: Renè Jørgensen
30. november 2023.

Juletradition i Pasningsordningen i Gredstedbro og omegn.

Private Pasning Ordningers bedste-jule-forældredag i Pusterummet i Gredstedbro er en succes og godt besøgt.

I år er det 4. gang Bente, Pernille og Lone fra lokalområdet havde inviteret børnenes bedsteforældre indenfor til et par hyggelige timer, hvor der blev arbejdet med juledekorationer.
Duften af grand, mos og pynt skabte den helt rigtige julestemning. Udenfor lokalerne ved Pusterummet  var der stadig lidt sne, og hvad kan være bedre, når der nu tages fat på julemåneden.

Bedsteforældre nød de Private Pasnings Ordningers årlige julesammenkomst og i år deltog der 25, som hyggede sig sammen med børnebørnene.

Børnene fik saftevand, æbleskiver og pebernødder. Pebernødderne havde børnene selv været med til at bage, som en del af planlægningen til dagens arrangement.

De to timer gik hurtigt – og efter kl 11:00 var det tid til at vende hjem i pasningsordningernes hjem, og mon ikke der blev  tid til en lille middagslur.

Børnene i pasningsordningerne, er mellem 0 og 3 år.