Tekst: Johnny Tauman     Foto: René Jørgensen
15. december 2019

Overskriften i JyskeVestkysten – ”Hold på hat og briller: Vindstød af stormstyrke rammer Vestkysten” – holdt ikke deltagerne tilbage, da Ribe søndag sendte en langt juleoptog gennem byens gader.

Der var stil over marchen – og undervejs rettede de ind på de toppede brosten. Politikorpset er en sikker topscorer.

“Veteranknallerterne” holdt fint trop – og forstyrrede ikke hestene.

Stutteri Vestmose fra Ho på vej hen over domkirkepladsen

Det var en kold omgang – især da turen gik tilbage gennem byen, hvor den stride blæst og regn ramte børneflokken

Og langs ruten fra Føtex til Ribe Domkirke (som optoget gik rundt om)  og retur stod rigtig mange gæster og nød de mange forskellige elementer – altså i optoget – der blev udsat for både tørvejr og silende regn.
Mange skuttede sig i porte, under halvtag og markiser, når himlens sluser åbnede sig, mens politikorpset, veteranknallerter, ældre cykler, folkedansere, hestevogne, udsmykkede heste, den gamle brandbil og julemanden m. fl. gled forbi – akkompagneret af musiske indlæg med såvel trommer som messinginstrumenter.

Lyden af musik mellem husene giver en utrolig stemning – og de klarede strabadserne med handsker mod kulden

Mon du nåede at se den lille gruppe soldater, som repræsenterede 1864 – de havde medbragt forskellige uniformer og geværer – forladere og så en enkelt luksusmodel, som kunne rumme tre skud. Ellers må vi håbe, at det kommer tilbage næste år.

Julemanden havde sørget for at få et lunt tæppe med.

Humøret var højt i optoget, som delte godter ud til højre og venstre – og julemanden sad godt med et stort tæppe omkring sig. Jo, der var dømt hygge i det populære juleoptog med start kl. 13 – og da klokken nærmede sig 13.45 var det hele overstået. En stor tak til alle, som trodsede vejret – og tog til denne del af Peters Jul i Ribe.

En Velo-Solex kører bedst på tørt underlag, men den “Blå nisse” klarede den trods alt.

Og lad os så lige slutte med en bemærkning, som faldt blandt gæster, som havde søgt ly i Toldboden, hvor de kunne nyde udstillingen om Karen af Mandø mm: ”Godt det ikke er frostvejr, for så havde vi jo slet ikke kunnet bevæge os med den nedbørsmængde.” Og på den måde fik regnen altså ”et plus i karakterbogen”.