Tekst og foto: Renè Jørgensen
17. december 2023.
Juleoptog: Peters Jul i Ribe – en ægte julehistorie
Når vi når til den 3. søndag i advent, og byen byder på sit flotte julearrangement, skal vi også opleve – måske Danmarks største juleoptog, gå gennem den smukke gamle by, fra Føtex i nord, til domkirkepladsen i bymidten, fortæller Else Nielsen, fra styregruppen ”Peters Jul” under forberedelserne til dagens optog.
Og hvilket flot optog der tog turen gennem den smukke by. De tidligere år var Sydvestjysk Brandvæsen i front med den gamle brandbil, men et eller andet må der være sket, for den var ikke med i optoget, selv om det var annonceret. Men med vægterne forrest, gik optoget de mange fremmødte i møde, med bl.a. politikorpset, knallertklubben, Varde og Vejen Garden, flotte heste og ponyer med smilende rytter og et juleorkester. Hygum Hjemstavnsgård deltog også med deres flotte dragter, long John cykler mm.
Drakomir, der spiller et pop-up teater i gågaden om »Stærekasseungerne« og børnene fra det bedre borgerskab i Ribe, var med i optoget. Ingen optog uden en julemand. Ribes lokale julemand havde fundet en plads i kanen ved sin af kusken Niels, og sammen med nissepigerne, delte de flødekarameller ud til de småfrysende børn, der var hurtige til at indsamle karamellerne op.