Tekst og foto: René Jørgensen
6. november 2018.

Julen er skudt godt i gang i Ribes Blomsterhus.

Ribes Blomsterhus har i år været tidligere ude end de plejer, og det kan mærkes.

– Kunderne er klar og vi har allerede solgt de første adventskranse. Julen i år er blød og lækker. Bløde materialer, som velour og uld, er et gennemgående tema. Farverne er også bløde. Rosa, bordeaux og støvet grøn. Vi er ikke nærige med glimmer og shine, da julen godt må skinne ekstra meget i år, siger Heidi Mathiesen fra Ribes Blomsterhus, til RYK IND RIBE.

– På specialitets siden er vi også godt med. Vi har et meget stort udvalg i lækker julechokolade, vin og naturligvis special-juleøl. Ud over det har vi mange lækre produkter som: lakrids, bolcher, kaffe, the og de mere madrelaterede, som olier, tapanade, sennep, syltede ting osv. Kort sagt: alt godt til ganen!

Hos Ribes Blomsterhus kan man også få sammensat de mest personlige og skønne gavekurve, der er skræddersyet til modtagerens smag. Som noget nyt, kan man få tapas/skærebrætter, oste knive og gafler ind i sortimentet, Så det er nu muligt at lave en rigtig god eksklusiv gave.

Efter at Grøn Fritid sidst i oktober lukkede, har flere borgere i byen været i tvivl om udendørsplanter stadig kunne fås i Ribe. Det kan man, og Ribes Blomsterhus har øget sortimentet på plantesiden, især på det udendørs. Flotte stedsegrønne, buksbom og lignende, vil være at finde i et større udvalg end hidtil.

Skal der pyntes op foran huset med tilplantninger i krukker, eller skal der sættes dekorationer på kirkegården, er udvalget blevet større, men også indendørs har vi stadig de spændende planter, vi er kendte for og selvfølgelig de mere almindelige, der skal være noget for enhver smag. Det er vigtigt, lyder det fra Heidi Mathiesen.