Tekst & Foto: Johnny Tauman
26. september 2021
Julemessen vender tilbage med en stor JULE TOMBOLA, skriver Julemesseudvalget, som ønsker at donere overskuddet til Den Nye Aktivitets- og Historiepark ved Ribe Fritidscenter.
Udvalget skriver til udstillerne: – Vi har besluttet, at vi igen afholder julemesse hos Louis Lund i weekenden den 20. og 21. november 2021. Vi har nu Corona smitten så meget på afstand, at vi føler vi forsvarligt kan afholde julemesse i år. I år skal vi fejre, at vi nu igen må samles til større arrangementer.

0 kroner i deltagerbetaling

Som noget nyt har Julemesseudvalget besluttet, at der i år er en deltagerbetaling på kr. 0 for alle udstillere. – I stedet for deltagerbetaling har vi besluttet, at alle udstillere kommer med mindst 6 præmier til en samlet værdi på kr. 1.000 pr. stand til en JULE TOMBOLA, hvor det samlede udbytte alene går til Den Nye Aktivitets- og Historiepark ved Ribe Fritidscenter. En park der vil gøre Ribe endnu mere attraktiv at besøge og give endnu flere gæster til Ribe, og endnu mere aktivitet til fordel for os alle i vores dejlige by Ribe.

Plads til endnu flere

– Vi vil give den fuld gas med annoncering, underholdning. Julemanden er reserveret, og vi har mange spændende aktiviteter i støbeskeen, lyder det fra udvalget, som selvfølgelig inviterer primært alle de, der har været med til sidste julemesse, men vi har plads til ekstra udstillere inde og ude.

Fleksible størrelser på stande

Julemesseudvalget vil gøre alt for at få flest mulige udstillere med – udstillere i flest mulige spændende og forskellige brancher. – Vi har flere, der allerede har booket ½ stand eller bare en mindre stand, så dette er også en mulighed, der giver plads til endnu flere udstillere, fortæller udvalget, der håber på at få en rigtig god julemesse med rigtig mange besøgende.
Udstillere kan tilmelde sig allerede nu på mail til: bl@toyota-ribe.dk.
Skriv til