Tekst: Renè Jørgensen foto: Emme Christensen
8. november 2023.
Julemarked i Øster vedsted
Traditionen tro afholder Øster Vedsted Forsamlingshus STORT JULEMARKED, søndag den 12. november 2023 fra kl. 10:00 – 15:00.
Årets 13 udstillere viser strik, juledekorationer, træting, sy og hækleting og udstillerne viser hvad de går og arbejder med.
Udenfor kan der købes pyntegrønt. Igen i år kan der også købes lodder i den store tombola med mange fine præmier, som bl.a. erhvervsdrivende har sponseret.
– Den rigtige julestemning er i top, når man kan nyde en kop gløgg, kaffe eller sodavand med æbleskiver, fortæller Annemette Andersen Knudsen, der er en af arrangørerne.
Der er gratis entré og overskuddet går til forsamlingshuset.