Tekst og fotos Hasse Jørgensen, fredag den 29. november

Masser af mennesker var samlet på Torvet for at vække julemanden.

Hundredvis af mennesker var traditionen tro mødt op på Torvet i Ribe foran Hotel Dagmar denne fredag før første søndag i advent. Anledningen var, at julemanden skulle vækkes, og det blev han. Der måtte dog adskillige tilråb til fra de mange børnestemmer, før julemanden viste sig i vinduet til det øverste værelse på Hotel Dagmar, hvor julemanden efter sigende har sovet helt siden sidste jul.

Men da der først kom liv i ham, kom han hurtigt ned af trapperne og ud på Torvet, så han – som det sig hør og bør – kunne tænde lysene på det store træ på Torvet.

Dermed kan de mange juleaktiviteter under fællesnævneren Peters Jul starte, og allerede lørdag den 30. december var de første aktiviteter i gang blandt andet i form af kanekørsel, rundtur med vægteren eller med Peters far, der fortæller om julen i gamle dage. Også boderne på Torvet er åbne, og således er der masser af aktiviteter hele december i gennem.

Det lykkedes at få julemanden vækket.

– og så gik det over mod juletræet

Børnene var behørigt klædt på.

Nissebanden leverede musikken