Tekst og fotos Hasse Jørgensen, onsdag den 6. december 2023

Mens sneen for alvor farvede landskabet uden for hvidt, var der masser af julehygge inden døre denne onsdag, hvor beboere og personale på plejehjemmet Åhaven holdt en god, gammeldags julefrokost med, hvad dertil hører.

Beboere og personale nød den gode mad til akkompagnement af Torben Prinds sprøde juletoner.

December er hyggemåned, og allerede i morgen, torsdag, får plejehjemmet Åhaven besøg af et kor af ukrainske sangere, der vil underholde beboere og personale, og på fredag har alle, der gerne vil, mulighed for at komme til en gudstjeneste i Sct. Catharinæ Kirke sammen med beboerne på de øvrige plejehjem i kommunen.