Renè Jørgensen foto: pressefoto
29. november 2022

JULEBAL I ROAGER MEDBORGERHUS

2.juledag inviteres der til julebal i medborgerhuset. Festen starter kl. 19.00 med fællesspisning med en lækker svinekam med tilbehør og dessert.

Tilmelding til spisning skal ske senest den 18. december til Lis Ebsen på tlf 53341147.

Deltager man ikke i fællesspisningen, åbnes dørene kl. 21.00 og Lis Ebsen fortæller, at der vil være billig bar mellem kl. 21.00 – 22.00.

Under spisningen og frem til kl. 01.00 leveres musikken af Kathrine og Bent Junker. Under middagen sniger de sig, – uden på nogen måde at være dominerende -, ind i din øregang med smukke temaer, skriver Bent Juncker og Katrine på deres hjemmeside.

Til dansen formår Bent Junker & Co hver gang at få alle gæsterne på dansegulvet. Med deres spilleglæde og egne tolkninger af såvel nye som gamle slagere, kan de henrykke såvel den unge som den ældre generation. Bent Juncker optræder både som trio, men til festen i Roager, er det duoen Bent og Katrine der underholder.

Roager Medborgerhus byder alle velkommen den 26. december 2022 til en hyggelig aften med god mad og  musik.