Tekst og foto: Renè Jørgensen
28. juni 2021.
Jordbunds undersøgelserne er i gang ved området, hvor de to Padel baner skal ligge.
Nu kommer Ribe Fritidscenter på ”banen” og anlægger to baner nær ved Ribe Tennis Klub.
Padel-sporten er blevet en succes for motionssporten i Danmark. Tidligere måtte Ribe-borgerne, der ville prøve den nye sport, tage turen gå til Esbjerg, Gram eller Rødding, der har haft banerne i nogen tid.
Det er det lokale firma Nørgaard Anlæg, der er rydder området, der var er fyldt med buskads og store træer.
Nørgård Anlæg foretager jordbundsundersøgelser og mandag formiddag var Marie Øgidius, der er Kvalitets og miljøansvarlig i firmaet, i gang med prøvetagningen. Det bliver nok ikke muligt at genanvende jorden fra opgravningen. Matriklen er simpelthen for lille. Der vil sandsynligvis skulle ske en bortskaffelse af jorden, selv om den kunne have været anvendt til at udvide den eksisterende kælkebakke.
Det er planen, at banerne skal stå færdige i august / september, hvorfra Ribe så kan komme i gang med sportsgrenen. – Den har taget 50 pct. af det bedste fra andre ketsjer og batsportsgrene og 50 pct. sjov, adrenalin og hyggeligt samvær, skriver Dansk Padel Forbund på deres hjemmeside.
– De første padelbaner i Danmark blev etableret omkring 2008, men sporten har bredt sig hastigt gennem de seneste år. I 2019 steg antallet af baner fra 32 til 100, og man forventer ca. 200 baner inden udgangen af 2021, oplyser forbundet på hjemmesiden.
Padel henvender sig til en meget bred befolkningsgruppe og er ikke er så fysisk hård som de andre ketsjersportsgrene: tennis, squash og badminton.











































































