Tekst Hasse Jørgensen, privatfotos, mandag den 2. august

foto Hasse Fem år på søen bød på rigtig mange både spændende og til tider også farlige oplevelser for den nu 87-årige Jørgen Petersen, der i dag nyder tilværelsen som pensionist i lejligheden på Sct. Catharinæ Plads i Ribe.

Som beskrevet andet sted på siden, er Jørgen Petersen netop blevet hædret for sit 70 år lange medlemskab af marineforeningen, hvor han som beskrevet har haft flere tillidsposter.

Men årene til søs gav en række minder, som stadig står lysende klare i Jørgens hukommelse.

Han kan fortælle om, hvordan han i New York så passagerskibet Stokholm med knust stævn efter det havde vædret og sænket et andet passagerskib, Andrea Doria, i Atlanten, han kan fortælle om, hvordan hans skib blev vædret af et andet skib på floden på vej til Houston i Texas, om hvordan han og kammeraterne blev jagtet af negre i Baltimore, og hvordan de forvildede sig ind i junglen i Afrika.

– Da vi blev jagtet af negre i Baltimore, skete det i den tid, hvor USA stadig var delt op i sorte og hvide. Vi var gået på en bar, og på dørene stod der ”only black” og ”only white”. Vi gik ind ad den forkerte dør, og der var straks nogle sorte, der overfaldt os. Vi løb ud af restaurationen og tog vores livremme af, så vi havde spænderne på remmene at slå med for at forsvare os.

– Pludselig kom der en stor bil, og føreren råbte, at vi skulle hoppe ind i bilen. Det gjorde vi, og han kørte os ned til skibet, hvor han sagde: I skal ikke gå i land mere her. De holder øje med jer og slår jer ihjel, fortæller Jørgen Petersen med et smil i køkkenet i den fredfyldte lejlighed midt i Ribe.

Om episoden i junglen fortæller Jørgen, at han på det tidspunkt har været omkring 16 år.

– Nogle kammerater og jeg ville ind i junglen, da vores skib lå i Afrika. Vi gik til fods ind i junglen, for vi ville se vilde dyr. Pludseligt kørte en jeep op på siden af os. Jeg tror, føreren var belgier, og han gav os en regulær skideballe på engelsk. Om ikke, vi var klare over, at der var både slanger og løver i området, så nu skulle vi blot hoppe ind i hans bil. Det gjorde vi og blev igen kørt ud af ”skoven”.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Lokomotiverne stod både i lasten og på dækket, og der skulle lægges skinner ud til dem. et hårdt og snavset arbejde.

Jørgen kan også fortælle om den gang, han sejlede med ”tungskibe”. Det var skibe, der var bygget til at sejle med tung last.

– Vi sejlede med lokomotiver, og det var før, køretøjer kunne køres ind og ud på skibene. Lokomotiverne skulle hejses ombord, og vi skulle lægge skinner i lastrummet, som de kunne stå på.

– Det var et hårdt og beskidt arbejde, og på hver vagt skulle vi ned og se, om de var ordentligt fastgjorte, for hvis sådan en kolos rev sig løs, kunne det få fatale følger. Det var ofte et uhyggeligt arbejde specielt om natten og i dårligt vejr.

Og sådan kan Jørgen Petersen fortælle mange anekdoter fra tiden til søs, der startede, da han som 15-årig var skoletræt og fik hyre som messedreng på et norsk skib.

–  Jeg startede fra Ribe Station, og så gik turen ud i verdenen via Frederikshavn, Larvik og til Skien, hvor jeg blev mønstret på rederiet. Så gik turen til Oslo og videre til Amsterdam og med bus til Antwerpen, hvor en agent hentede mig og fulgte mig til skibet, der et par dage før var kommet fra Australien med en ladning uld.

– Jeg følte mig ikke særlig stor eller modig, men jeg blev godt modtaget, og jeg startede mit job der, fortæller Jørgen Petersen.

Efter et år til søs, aftjente Jørgen Petersen sin værnepligt i søværnet men kom dog ikke her ud at sejle i den forbindelse. Efter endt rekruttid blev han uddannet som radiooperatør og lærte – som han selv siger – at morse rimelig hurtigt.

Efter tiden i søværnet tog Jørgen igen ud at sejle, og efter fem år til søs blev han gift og stiftede familie. Han kom i lære som smed hos Petermann i Ribe, hvor han blev udlært klejnsmed. Senere læste han teknikum i Odense og på teknisk skole i Kolding, fik job på tegnestuen på Vestkraft i Esbjerg og kom senere til amtsarkitektens kontor ved Ribe Amt. Her blev Jørgen til han gik på pension.

I de varme lande bar de indfødte lasten på hovedet. Det store skib lå på reden, og lasten blev hentet i små robåde og blev så båret i land.