Tekst: Johnny Tauman Dronefotos: Ove Detlevsen
15. februar 2025
RYK IND RIBE følger anlægsfasen løbende – og bringer oplysninger og temaer, som luftes undervejs. Ove Detlevsen har været i luften – og kan dokumentere flere forhold, samt anspore aktuelle kommende udfordringer.
Markeringsnet – mangel på jord
Som det fremgår af oversigtsbilledet, er der stadig større områder med orange markeringsnet – områder som efter oplysninger skal have 40 cm renset jord lagt ovenpå. Nu er der imidlertid mangel på renset jord, så spørgsmålet lyder? Hvad gør man nu? Finder en anden leverandør eller? Området skal jo klargøres til at få sået græs.
Midlertidig vej
Fra parkeringspladsen ved Ribehallen ses tydeligt, hvordan forløbet af de midlertidige vej vil blive. Der er tale om en strækning med stabilgrus.
Udformning af krydset
Hvordan mon planlæggerne har tænkt sig, at trafikken med den midlertidige vej med personbiler, busser etc. til / fra Hovedengen skal kobles på det trafikerede kryds: Saltgade / Seminarievej. Mon der kommer et kryds reguleret med trafiklys? Svaret bringer vi, så snart det foreligger:
Time-Out – fremtiden
En borger har taget kontakt RYK IND RIBE med et forslag, som går mod alle planer for Jernindustrigrunden.
– Når nu befolkningstallet falder i Esbjerg Kommune, er det så overhovedet rentabelt og ikke mindst fornuftigt at bygge mange boliger i Ribe, spørgere læseren. Befolkningstallet er faldet to år i træk i Esbjerg Kommune, og Ribe har i samme periode haft en beskeden tilvækst på 1,3%. – Mon ikke vi kan klare os med Klostermarken og en renovering af Boligforeningens huse – fx. i Rønnebærparken.
Borgeren foreslår, at Jernindustrigrunden bliver byens event område – et parklignende område, som kan løse de opgaver, som hidtil har været placeret på Hovedengen.
– Løsningen vil betyde, at den fredede eng ved Ribe Å kan følge naturens gang – og Ribe får et attraktivt område til arrangementer som Tivoli, Cirkus, etc, slutter det alternative forslag.
Det var nogle løse tanker på en kølig lørdag i februar!