Tekst: Torben Ravnborg Nissen foto: René Jørgensen
26. oktober 2018
Forsættelse:
Bente fortæller også, at hun har udarbejdet et hæfte med et afkrydsningsskema. ”Mine Aftaler” hedder hæftet, der afkrydses af både familien og bedemanden, så alle aftaler er tydelige og på plads. I sorgen er det vigtigt, at hun som bedemand holder hånden under familien, så de kan tage sig af hinanden.
Som led i dette holder hun sig også ajour med teorien i arbejdet med mennesker, relationer, tab og sorg.
Adspurgt om det emotionelle i arbejdet fortæller Bente, at hun allerede som barn fik et åbent forhold til døden gennem sin mor, der passede familiegravene og tog børnene med i arbejdet. Og for hende var det naturligt at vise- og tale om følelser og om de afdøde.
– Når jeg står uden for døren og skal besøge en familie, der har mistet; står jeg en femten-tyve sekunder i eftertænksomhed, inden jeg ringer på. Det er en mental forberedelse, der virker for mig, og selvom der i mine samtaler ikke er formel sorgbehandling, bliver samtalerne og mødet med familierne oftest dybe.
Blandt andet ved børnedødsfald og uventede dødsfald kan det blive tungt og dybt, og samtalerne kommer ud over det praktiske også ind på tabet, sorgen og kærligheden. Der skal guides og gives tid – idet et menneske i chok ikke formår at tænke sammenhængende. Ordentlighed er kodeordet. Jeg bliver ofte selv berørt, men vigtigst af alt er at være professionel, så jeg kan hjælpe og støtte familien med de praktiske opgaver, siger Bente, mens hun kikker eftertænksomt ud i luften.
Jeg synes, jeg har verdens bedste job”
– Jeg synes, jeg har verdens bedste job! Trods sorg og smerte handler det også om kærlighed, tid til eftertænksomhed, taknemmelighed, storsind og tilgivelse. Hvis vi alle af og til vil tage os tid til at tænke grundigt over døden, ville det måske ændre lidt på vore valg i livet? afslutter Bente Kirkegaard.
