Tekst & Foto: Johnny Tauman
11. juni 2024

(anden artikel af tre)

– Du må godt skrive, at jeg ikke bryder mig om middagsmaden på Plejehjemmet Åhaven, når de serverer RÅ gulerodssalat, lyder det bestemt fra 97-årige Frederik Sandersen, der gennem et langt liv og ægteskab med Dora har været vant til at få sine grøntsager som kogt tilbehør.

Dagens middagsret

RYK IND RIBE oplever under et besøg, at Frederik skal have sin daglige varme middagsmad, som i dag består af et par kartofler, revet gulerod, en fiskefrikadelle, remoulade og sovs. Efter at have smagt på den rå gulerod, vælger Frederik at skubbe den til side – og herefter spise en kartoffel, fiskefrikadellen med remoulade og ikke mindst sovsen.

– Når det er sagt, så holder jeg jo af mine morgenmad, eftermiddagskaffe og aftensmad, lyder det med et skævt smil, som dog lige får endnu en sandhed på bordet: – Og skal vi have knækpølser, så skal det være de RØDE – – ikke de kedelige og seje gråbrune!

Inden vi kan tage fat på snakken igen, så er der også dessert i dag: Kærnemælks suppe med rosiner! – Den går an, men jeg savner nu Doras desserter – kærnemælkssuppen hjemme i Vesterbæk var altid med ”bløde og møre” rosiner!

En bunke billeder

Frederik har fået en række fotografier og fotokopier med sig på Åhaven – og disse får nu i to artikler(II og III) nogle ord med på vejen – fakta og anekdoter!

Lad os lige starte med et hængeparti: Hvilken historie ligger der i grunden bag ”Peter Hvidkål”. Frederik skraldgriner og fortæller, at Hans Peter boede på det gamle toldsted – og da familien ikke havde særlig meget at gøre godt med, så tog han til Seem, hvor han stjal flere hvidkål.

Tæt ved Dora og Frederiks hjem på Vesterbækvej lå der ind til 1941 en kæmpe bygning – et tysk toldsted, som var bygget efter alle kunstens regler med tykke mure i to etager. I perioder boede der en række arme familier i de lejligheder, som gendarmerne tidligere havde boet – det var bl.a. Peter Riber, en fynbo, Hans Peter “Hvidkål” m.fl. –  Grænse overgangen ved Vesterbæk var ikke trafikeret, og fra 1912 var det blot en anmeldelsespost, lyder det fra Frederik, der husker, at begrebet fattighus blev anvendt om bygningen.

Håndstrøgne sten kom til Lustrup og Tange

Efter at have tænkt et par minutter, fortsætter Frederik sin historiske fortælling: – En håndværker fra Ribe, så vidt jeg husker, hed han Puggaard, købte det gamle toldsted, som med varsomhed blev pillet ned, fortæller Frederik og fremhæver: – Facadestenene var håndstrøgne og blev efter at være renset anvendt til at opføre en landejendom ved Lustrup samt to villaer i Tange.

En mindre brand

Og så lige en historie om en brand. Fra Roager kom der en sprøjte trukket af fire heste. – Heldigvis var branden ikke omfattende, da pumpen ikke gav mere vand end man kunne pisse, lyder det bramfrit fra Frederik.

Besøg fra Harzen

Martha er datter af min fars krigskammerat, siger Frederik, der også ses på billedet

Frederik finder endnu et foto frem. – Se her er der besøg fra Harzen. Jeg viser her denne unge pige, hvordan man vander kvæg. Hun var begejstret – og dertil kom, at hun i hjemegnen aldrig havde oplevet, at vinden ville kunne få kjolen til at blafre. Det synes hun var morsomt! Og det er ikke engang løwn, slutter Frederik denne historie.

(Tredje artikel bringes  fredag)