Tekst & Foto Johnny Tauman Drone-oversigts-foto: Ove Detlevsen
17. marts 2019
Modeldambruget i Jedsted – ejet af Snaptun Frys – producerer bla. regnbueørreder til eget slagteri, som ligger placeret i Snaptun nær Juelsminde. ”Vi sender fiskene videre, når der vejer 3 kg,” fortæller daglig leder René Christiansen til RYK IND RIBE. Når dambruget modtager fiskene, vejer de blot 60 gram.
12 bassiner med hver 1600 m3 vand
Dambruget, der er endnu ikke færdigudbygget, består af 12 bassiner – udført i beton. René Christiansen oplyser, at bassinerne har en dybde på 2,25 m – med et vandspejl ca. 25 cm. Bassinkanten: ”Vi har 1600 m3 vand i hvert bassin – heraf 1000 m3 til fiskene, som holder af at være i toppen og dermed kan ses som krusninger i vandspejlet.” Hvert bassin – unit – er udstyret med et stort rensningsanlæg med filtre, som kan fjerne fiskenes ekskrementer på mindre end 15-20 minutter.
Mange regnbueørreder
Når man ser på antallet af fisk pr unit, så svinger det naturligvis meget afhængig af fiskenes størrelser. Når regnbueørrederne ligger på en vægt på 0,5 kg, så er de 90.000 pr. unit, mens der ved godt 3,0 kg. er godt 25.000. René og de tre øvrige medarbejdere kan tjekke vægten ved at løfte en ketcher med fisk op fra bassinet: ”Der findes en digital vægt i vores mobile enhed ”.
Daglig leder bor tæt på dambruget
Den daglige leder René Christiansen bor i villaen mellem bassinerne og Kongeåens nye stryg og ”broen, der var for kort.” Han har altid interesseret sig fisk – dels som fisker / lystfisker og medlem af fiskeforeninger – og så er han født / opvokset på et dambrug. Desuden har han taget en uddannelse som smed, hvilket letter det daglige arbejde, hvis en maskine eller et leje bryder sammen.
3600 lastbiler med sand
Jedsted Dambrug har været igennem en lang bygge- og etableringsproces. Der er kørt 85.000 m3 sand ind på området – svarende til 3600 lastbiler. Sandet kommer fra grusgrav nær Korskroen.
Og for at blive i de store tal, så er der i øjeblikket et arbejde i gang med at ombygge et par laguner til et filtrering gennem flis. Her skal der anvendes 6.000 m3. Det første bassin er ved at være parat – og vil snart få hældt vand på.
14 dage gennem en lagune
Den biologiske rensningsproces består af flere faser – den sidste foregår i de store aflange bassiner. RYK IND RIBE har set, hvor stor ændringen i iltindholdet fra tilgangen af vand til udløb i Kongeåen – ved en langsom biologisk proces – øges fra 5,4 mgl til 8,1 mgl. Ved normal gennemstrømning tager det vandet 14 dage at passere en lagune.
Tjek på vandtemperaturen
Succesen med fiskeopdrættet i Jedsted Dambrug skyldes ikke mindst, at vandtemperaturen over et helt år kan holdes mellem 7 og 15 grader: Da RYK IND RIBE var fobi lå temperaturen på 10 grader.
Ny sti omkring dambruget
Der er stor interesse for at se Jedsted Dambrug – og der har været besøg af delegationer fra Japan, Tyskland og Norge. ”Vi vil også åbne dørene for lokalbefolkningen, når vi er klar til det,” fortæller Daglig leder René Christiansen og direktør Tim Holmgaard Petersen , der kan løfte sløret for, at Snaptun Frys ”forhandler” med Esbjerg Kommune at anlægge en vandre-/cykelsti fra Jedsted Mølle langs Kongeåen mod øst til motortrafikvejen – og videre til Vilslevvej.
Faktaboks
Snaptun Frys har 7 dambrug, som ligger i Midt- og Sydjylland.
Produktion af æg og yngel samt opdræt af portionsørreder og sættefisk til havbrug foregår på virksomhedens egne dambrug, som ligger i Midt- og Sydjylland.
Seks af virksomhedens syv dambrug hører under kategorien Modeldambrug.
Alle dambrug i Danmark skal miljøgodkendes før de kan etableres, ændres eller udvides, og kompetencen til at godkende dambrugsdrift er i øjeblikket fordelt hos forskellige myndigheder alt afhængig af det enkelte dambrugs placering.
Afsluttende kan nævnes, at Ribe Biogas kommer forbi to gange om ugen og henter affald, som kan genanvendes.