Tekst og Collage: Johnny Tauman
24. maj 2021

På grund af COVID-19 restriktioner, skal der ske tilmelding til generalforsamlingen via linket: TRYK

Det er gratis at tilmelde sig.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og referent.
  2. Bestyrelsens beretning, herunder planer for kommende år.
  3. Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.
  4. Behandling af indkomne forslag.
  5. Budget, herunder fastsættelse af medlemskontingent.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  7. Valg af revisor, samt suppleant for denne.
  8. Eventuelt.

Yderligere punkter til dagsordenen skal være Jazzin´Ribe i hænde senest den 4. juni 2021.

Koncert med BERG

Bemærk at billetter til generalforsamlingen ikke gælder til den efterfølgende koncert med BERG.

Billetter til BERG kan købes via linket: TRYK

Berg spiller originalmusik skrevet af den islandske saxofonist Snæbjörn Snæbjörnsson. Med afsæt i den islandske melankoli og melodik krydres musikken med jazzens varierende harmonik og improviserende væsen.
Musikuniverset kredser om den enkle og forståelige melodi, som har vist sig at røre et bredt udsnit af publikum. Berg har spillet en række succesfulde koncerter i Danmark og Island blandt andet i Harpa under Reykjavik Jazz Festival, Good Music Festival, CPH Jazz Festival, Ribe Kunstmuseum mm.
Berg består af saxofonist Snæbjörn Snæbjörnsson, pianist Mathias Ditlev, bassist Benjamin Kirketerp og trommeslager Chris Falkenberg