Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 19. november.

Jazzin´Ribe arrangerer i år en julekoncert på Restauration Kammerslusen under iagttagelse af alle de restriktioner, som corona-krisen foreskriver.

Koncerten holdes fredag den 5. december med start klokken 19,30. Det bliver bandet Christmas Flavour, der leverer musikken.

Ifølge en pressemeddelelse fra Jazzin´Ribe kommer denne aften til at stå i julejazzens tegn.

Et par af de originale medlemmer fra bandet Brassflavour har samlet dette superhold og spiller julen ind med en masse amerikanske juleklassikere i egne fortolkninger. Genren er traditionel og swing-jazz med kant i bedste New Orleans style.

Bandet består af Bjarke Nicolajsen: trompet og vokal, Stefan Ringgive: basun, Martin Lau: guitar, John Kristensen: sousafon og Søren Pedersen: trommer.

På grund af corona-krisen bliver der tale om en siddende koncert, og der sælges kun billetter i forsalg. Billetter kan købes her: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/abol2vh0db )
Prisen er 175 kroner for en almindelig billet, mens medlemmer af Jazzin´Ribe skal betale 150 kroner.
Der er mulighed for at bestille mad på Restauration Kammerslusen forud for koncerten. Der kan bestilles bord hos Kammerslusen på tlf: 92 443 443, der bl.a. serverer en julefrokost bestående af hvide og røde sild med karrysalat, rødspættefilet med citron og remoulade, æg og håndpillede rejer, frikadeller med stuvet hvidkål, berberi andebryst med rødkål, ribbensteg med brunede kartofler, pocheret æble med ribsgele samt udvalg af danske oste med tilbehør og ris a la mande med kirsebærsovs.