Tekst og Foto: Peter Lindgaard
Søndag d. 27. november 2022

Den kendte musiker Henrik Gunde er passioneret Erroll Garner fan. Så meget at han har viet en hel del af sit sin profil til den særlige klang, tone og teknik, som Garner blev verdensberømt på, nemlig det virtuose klaverspil akkompagneret af Garners brummelyde. Fredag aften demonstrerede Gunde  med smittende overbevisning, foran et veloplagt publikum (alt udsolgt), hvordan han mestrer begge dele. Både det med at brumme, men også det, der angår den karakteristiske spilleteknik – den legende højre hånd, triller og oktaver, der nærmest polyrytmisk driller venstrehånden, som i modsatte ende af klaviaturet stædigt insisterer på at holde styr på bassen og det rytmiske fundament.

Ved siden af sit arbejde som pianist i DR’s Big Band har Gunde de sidste 10-20 år dyrket sin begejstring for Erroll Garners spillestil i et vellykket samarbejde med bassisten Nicolas Kock og trommeslageren Karsten Bagge. Sammen har trioen udgivet 3 plader. Koncerten på Termansen fredag var den første af en række live indspilninger, der foregår rundt om i landet. Live-optagelserne ender forhåbentligt på vinyl i løbet af det kommende forår.

Lad os begynde med forskellen. Erroll Garner blev født for hundrede år siden og kom fra den amerikanske by Pittsburgh, Pennsylvania. Henrik Gunde blev født 1969 og stammer fra Sneum mellem Ribe og Esbjerg. Erroll Garner bosatte sig i New York. Henrik Gunde har slået rødder på den københavnske Vestegn. Garner var kun 155 cm høj – Gunde er en bredskuldret viking på næsten 2 meter. Og sådan kunne vi blive ved. Heldigvis er der også en hel del ligheder, og grundlæggende er det selvfølgelig dem, der binder både historien om Erroll Garner men også hans fantastiske musik og klangunivers sammen med trioen Gunde on Garners musikalske profil. Og den blanding er der så også kommet flere dejlige lækkerier ud af.

Trioen lagde ud med et par skønne fortolkninger fra Frank Sinatras repertoire. Herefter fortsatte musikerne med nyere versioner af kendte hits fra Stevie Wonder og Sting, hvor især arrangementet af Stings nærmest hudløse “Fragile” virkede mere søgt end vellykket – især sambarytmerne efterlod en mærkelig bismag. Heldigvis faldt trioen lejlighedsvis tilbage i Garners univers. Blandt andet med Henrik Gundes ikke helt færdige, men lovende nummer ‘Hachiko,’ der efter sigende var Erroll Garners kælenavn. Trommeslageren Karsten Bagge demonstrerede ikke bare stor musikalitet og overlegenhed, han viste også på fornem vis, hvordan det ikke er er nogen sag at spille trommer (modsat at slå på trommer) i et mindre lokale som Termansen. Især hans smukke rytmiske intro til evergreenen “The Girl From Ipanema” og den efterfølgende trommesolo – respekt!

Vandene skilte sig under koncertens andet sæt. De, der var mødt op til en velfriseret – men dog jazzy – hyggeaften med feelgood fortolkninger af Billy Joels “The Way You Are, ” Elton Johns “Your Song”, Eagles “Hotel California” eller “Angelique” af Dario Campeotto fik jazzede godbidder af noget, hvor det er svært at afgøre om musikernes fremførelser ydede de kendte hits retfærdighed – eller omvendt? Vi, der var mødt frem for at få et genhør med de karakteristiske Erroll Garner-goodies, måtte tage til takke med Disney’s “Bella Notte” og Fuzzy’s tv kending til “En by i provinsen.” Hyggeligt, nice, men efter din udsendtes mening også en anelse kedeligt. Hvor blev Erroll Garner af? Feelingen fortonede sig som en tilfældig playliste på en hyggelig fredag aften med bøf og bearnaise. Gudskelov skiftede musikerne spor – men først i 11. time. Det gavmilde publikum gav den gas, og trioen måtte på podiet med et ekstranummer – Erroll Garners udødelige “Misty.” Klassikeren blev fremført med passion og nerve, der var klædelig sammenlignet med trioens flirterier med bl.a. Sting og Billy Joel. Jeg krydser i hvert fald fingre for, at “Misty” (og gerne live fra Termansen i Ribe) er at finde blandt numrene på den kommende skive fra Gunde on Garner.