Tekst: Renè Jørgensen foto: pressefoto
21. oktober 2020.

Jazzin’Ribe byder på en musikalsk oplevelse, når Kristian Rusbjerg Trio, vil sørge for et festfyrværkeri af toner og stemning, når Jazzin´Ribe og Ribe Bryghus, slår dørene op for en tiltrængt omgang livemusik.

Med et fundament af fransk musette, gypsy-jazz og folkemusik har denne trio sammensat et program man sjældent hører mage nu til dags, skriver Jazzin’Ribe i en nyhedsmail.

Trioen består af:

Kristian Rusbjerg er opvokset med harmonikaen og har i over 30 år spillet sig til både guld- og platinplader, spillet i utallige forskellige musikalske sammenhæng og er i dag en af Danmarks mest succesfulde harmonikaspillere.

Steffan Søgaard Sørensen er trioens multiinstrumentalist med både kontrabas og violin. Han er opvokset med folkemusikken, uddannet på folkemusikkonservatoriet og har med mange af sine bands vundet hele 7 Danish Music Awards.

Mathias Søndergaard er autodidakt guitarist med musikalsk baggrund i den franske sigøjner tradition. Han har været en af de bærende ambassadører for musik af bl.a. Django Reinhardt i Danmark og bliver brugt i flere forskellige bands i netop denne genre.

Tilmelding nødvendig:

I forbindelse med koncerten, kan der forudbestilles clubsandwiches direkte hos Ribe Bryghus via email: mail@ribebryghus.dk

Jazzin’Ribe og Ribe Bryghus tager alle de nødvendige forholdsregler for at gøre koncerten til en sikker oplevelse for publikum, så det er kun muligt at købe billetter i forsalg. Derudover vil der blive udleveret mundbind i døren, som skal benyttes når man ikke sidder på sin plads, lyder det i nyhedsbrevet fra foreningen.