Tekst Hasse Jørgensen, foto Folmer Iversen, onsdag den 15. februar 2023

Teatret DRAKOMIR i Ribe inviterer nu igen til en monolog med Jacob A. Riis.

Monologen er skrevet af Kaj Nissen og instrueres af Ole Barkentin Lauritzen og blev første gang sat op, da Koronaen var ved at klinge af i 2020. I rollen som Riis ses Peter Brun.

– Jacob A. Riis har fået sit eget museum i Ribe. Et spændende museum med massevis af viden. Historisk viden – og sådan skal det være.

– I Teatret DRAKOMIR beskæftiger vi os med kunst. Derfor har vi en lidt anden tilgang til Jacob A. Riis, når vi fortolker vores viden om ham. Vores præmis har været: Kærligheden overvinder alt, siger Thomas Hauger fra DRAKOMIR.

I sin søgen efter anerkendelse og berømmelse var Riis drevet af kærligheden til Elisabeth – som han tilsyneladende ikke kunne få på grund af den store standsforskel, der var imellem de to.

Det afholdt ham dog ikke for at byde hende op til dans og senere komme i klammeri med hendes adoptivfar – byens store fabriksejer og erhvervsmand.

Riis måtte rejse fra byen og resten af hans historie kender de fleste sikkert godt.

DRAKOMIR præsenterer teatrets tolkning af Riis historie i en monolog. Det bliver kunstens armlægning med den historiske persons historie og udvikling! Et andet syn på byens store søn … eller?

Billetter kan reserveres via SMS på telefon 61 48 67 60.

60+ får nedsat pris lige som elever. Medlemmer af Drakomir gratis adgang. Entreen er således sat til 50 kr og 40 kroner.

Forestillingen er støttet af VELUX 60+, Therkel Jørgensens legat og DATS. Der spilles fra 1. marts 2023 – 3. marts 2023 kl. 19.30 og 4. marts kl. 15.00.

Peter Brun som Jacob A. Riis