Tekst Hasse Jørgensen, foto Poul Anker, søndag den 1. januar 2023

På året førte dag vises/vistes den nye dokumentarfilm om Ribe-drengen, Jacob A. Riis. En film, som lokale kræfter som direktør for Sydvestjyske Museer, Flemming Just, har været stærkt medvirken til blev en realitet.

I den anledning genopfrisker fotograf Poul Anker Nielsen historien om, hvordan Jacob A. Riis fandt ud af, at julemanden eksisterer:

En dag op imod jul i 1911 fik Jacob a Riis en seddel stukket i lommen af sin forlagsudgiver.

Det var et spørgsmål fra et barn, som spurgte: ”Is there a Santa Claus” (Er der en julemand. Red.)

Sedlen lå længe i lommen, inden Jacob a  Riis begyndte at tænke over svaret.

Dengang tilbage i 1800-tallet blev julemanden fremstillet som alt. Lige fra at være  et højt, magert og ret uhyggeligt gespenst, til noget, der mest af alt lignede en alf. Men som regel var julemanden et væsen, der opfyldte drømme.

Først i Coca Colas rødklædte, hvidskæggede venlige julemand, som opstod senere i 1931, dannedes billedet af vor tids julemand.

Det var bl.a to oplevelser, som hændte på omtrent samme tid, der var med til at give svaret på spørgsmålet.

Dels var der en velhavende New Yorker, der skænkede det enorme beløb på 1000 dollars til Riises drøm om et boligbyggeri New Yorks lower east side. – et sted med plads, luft og lys, – og en fattig kvinde, der gav to dollars sparet op. Kvinden kunne forstå Riis drøm. Kvinden ville så gerne have skænket 4 dollars, men kunne ikke skaffe pengene..

Hvad var størst, tænkte Riis længe over – Velhaverens 1000 dollars eller den fattige kvindes to.

Riis blev hurtigt klar over, at det ikke var muligt at sammenligne beløbene, for beløbet på 1000 dollars var et greb i lommen for den rige, men de to var resultatet af lang tids indsats for den fattige frue.

For Ris blev oplevelsen en del af svaret på spørgsmålet fra sedlen, der længe havde gnavet i lommen på Riis. Er der en Santa Claus, og svaret blev at finde i en af Jacob a.Riises bøger, der fik samme titel.

Bogen udkom i første oplag i 1904,og siden i yderligere 3, og i bogen fortæller Riis om en oplevelse i Det hvide hus, hvor han en en dag i juletiden var gået på visit hos vennen, Præsident Theodor Roosewelt, og dennes fru Edith.

Den dag under kaffen kom snakken til at handle om juleånd, og de enedes om at det måtte have at gøre med det uselviske.

Undervejs blev Riis indadvendt og stille, for tanken var faldet på familien i Sortebrødegade i Ribe, og det var præsidentfruen der tog initiativet. – Vi sender familien i Ribe et telegram med en hilsen, og ordlyden blev:

Mrs Riis, Ribe Denmark

Your Son is breakfasting with us.

We send you love and sympathy

Theodore and Edith Roosewelt

Og sådan en besked bragte naturligvis  juleglæde i Ribe.

Min kone Lise og jeg tog til NY i 1990, 100 året for bogen How the other Half lives, og oplevede vor tids fattigdom i Lover east side, Og oplevede tæt på, hvorledes man stadigvæk huskede Riis for hans handlekraftige indsats for de fattigste.

Hjemme Igen i Ribe var vi nogle der tog initiativ til den første lille Riis udstiling på Ribe Byferie. Vi skabte basis for den smukke Riis buste, der står ved indgangen til kunstmuseets have, og jeg fik lejlighed til, via auktioner i USA at finde sjældne bøger om Jacob a Riis. – Is there a Santa Claus er en af dem.