Månedens kunstværk: J.F. Willumsen, Glaspustere på Hellerup Glasværk, 1887. Ribe Kunstmuseum.

Tekst og foto Ribe Kunstmuseum.

Vi befinder os i et mørkt rum. Det er støvet, ja, faktisk er der ret beskidt. Nogle lysstråler falder på gulvet. Hvor kommer lyset mon ind? Er det fra nogle huller i taget? Rummet, vi befinder os i, er Hellerup Glasværk, hvor man bl.a. producerer glasflasker til lagereddike og øl.

I rummet står en gruppe mænd og arbejder. Det er primært de tre forreste mænd, vi lægger mærke til ved første øjekast. Men kigger man på antallet af lysende bobler, så er der mange flere. I slutningen af 1800-tallet flyttede mange mennesker til byerne, og industrien begyndte for alvor at blomstre. Mændene er ved at producere flasker. På glaspustersprog hedder det at blæse flasker. De stave, som de står med, hedder piber. Piberne er hule, så man kan puste i dem.

De lysende bobler på billedet er glasmasse – det bliver hårdt glas, når det størkner. Glasmassen er lavet af gloende hedt sand, der er blandet med nogle andre ting. Sandet varmes op til ca. 1400 grader – glasset er på det tidspunkt glødende og meget flydende. Det tager meget lang tid at varme op, lige omkring 12 timer. Ofte varmer man glasmassen op om natten, og så møder glaspusterne ind om morgenen for at arbejde med den.

Når glaspusterne puster i deres piber, kommer der luftbobler i den glasmasse, som de har fanget med deres piber i glasovnen. Det er luftboblerne, der bliver til luftrum i flaskerne.  Men glaspusterne skal arbejde hurtigt, for de kan kun forme glasmassen så længe den er varm.  Teknikken med at forme glas på denne måde har været kendt siden oldtiden. Når glaspusterne har pustet luftbobler i glasmassen, skal de skynde sig at trille den halvflydende boble, så den får den rigtige flaskeform.  Til sidst skal den formede flaske køle meget langsomt ned. Går det for stærkt, sprænger det, som glaspusteren har stået og formet, i stykker.

Glaspusterne havde sidst i 1800tallet en ganske god indkomst, men det var samtidig et rigtig hårdt arbejde. Det var hårdt for lungerne og kroppen, og temperaturen i glasværket var meget høj.

Om J.F. Willumsen:

Jens Ferdinand Willumsen blev født i 1863 i København og skulle få en kunstnerisk karriere på over 70 år – han malede i mange forskellige stilarter. Willumsen bliver aldrig uddannet fra Kunstakademiet. Han går på forberedelsesskolen, men kommer ikke videre. Til gengæld bliver han optaget på de nye ”Kunstnernes Frie Studieskoler”, en skole, der blev oprettet for malere, der gerne ville male på en ny måde. Ud over at male, var Willumsen også billedhugger, fotokunstner, grafiker og samler. Han betegnes som en af de mest eksperimenterende kunstnere i slutningen af 1800tallet.