Tekst & Foto Johnny Tauman
25. januar 2019

Mange børn glæder sig over årets første is døgn – og søger derfor mod områder, hvor fx oversvømmede marker, sandfang mm. har fået en tiltrækkende is overflade for at tjekke, om der er nu, skøjterne skal findes frem.
Men et par dages frost er langt fra nok til, at isen på søer og vandløb er sikker.
Rundt om i landet advarer politiet: – Det er simpelthen livsfarligt, og vi skal på det kraftigste advare imod, at nogen bevæger sig ud på isen. Er lysten til skøjteløb for stor, er det stadig kun isen på skøjtebanen der kan bære, advarer politiet.
Det er kommunen, der tager ud og måler isens tykkelse og efterfølgende melder ud, om den er sikker eller ej.
Ved Slotsbanken er der tydelig afmærkning med skilte, der har været parat sommeren over.