Tekst Hasse Jørgensen, pressefoto, torsdag den 23. september
I morgen, fredag den 24. september med start klokken 19.30, er der international stjernejazz på Termansens, når Jorge Rossy Danish Quartet gæster spillestedet!
Det fyldte septemberprogram på Termansens afrundes på bedste vis med international jazz fra bedste skuffe, når den catalanske trommeslager, pianist og vibrafonist Jorge Rossy spiller op med sin kvartet.
Jorge Rossy er ganske simpelt verdensklasse og en vidunderlig nysgerrig musiker, stilskabende både som komponist og som virtuos instrumentalist. Oprindeligt fra Catalonien og de seneste år bosiddende i Basel i Schweiz, hvor han underviser på det prestigiøse konservatorium Musik-Akademie der Stadt Basel. Han er ydermere kendt fra Brad Mehldau trio, bl.a med de banebrydende udgivelser “art of the trio”. Denne aften besøger Rossy Termansens sammen med Mads Hyhne(trombone), Nils Davidsen (bas) og Martin Andersen (trommer).
Til koncerten kan der gøres brug af Esbjerg Kommunes Kulturelle Klippekort.
Der kan købes billetter i døren og via dette link