Tekst og foto Hasse Jørgensen, fredag den 7. september

Insekter kan muligvis gøre arkæologerne klogere på, hvordan de gamle markedspladser omkring Ribe har set ud og være beboet.

Det fortæller arkæolog Claus Feveile, Sydvestjyske Museer i Ribe efter at den årelange udgravning ved Ribe Kunstmuseum og det tidligere posthus er afsluttet.

– Insekterne ved vi nemlig, hvor vi skal finde. Vi ved, hvor Sølvfisk og Bænkebidere holder til, og finder vi velbevarede rester af dem, kan de være med til at fortælle os om forholdene det pågældende sted. Desværre er det ikke i alle jordlag, vi finder rester af insekter. Kun i de mest velbevarede. Man sådan er det at være arkæolog, siger Claus Feveile.

Arbejdet med udgravningen er nu afsluttet, og i øjeblikket er entreprenøren ved at fylde hullet op. Når det er sket, afleverer museerne stedet til kommunen, der går i gang med belægningsarbejdet. Det er planlagt til at ske den 26. september.

– Men hvad har museerne fået ud af udgravningen?

– Helt fantastisk gode ting, lyder det fra Claus Feveile, der fortsætter:

– Vi har jo gravet omkring stedet før, så vi vidste, hvad vi skulle finde. Hovedindholdet er ikke overraskende, men med den nye teknik og naturvidenskab kan vi komme langt mere detaljeret ned i fundene og skaffe en langt mere detaljeret viden om livet den gang.

Som eksempel nævner Claus Feveile, at man altid har regnet med, at der først var egentlige huse på parcellerne på markedspladsen ind i 800 tallet.

Men nu viser de nye og mere detaljerede fund, at der i hvert tilfælde på markedspladsen ved kunstmuseet har været huse fra omkring år 720.

– Indtil da regnede vi med, at parcellerne havde en meget åben struktur, men nu ved vi, at der var huse fra 720.

– Har folk boet der helårs?

– Det er et stort diskussionsemne, men vi ved, at det har været nogle meget simple huse, så det er spørgsmålet, om de havde lyst til at bo der om vinteren. Der er ting, der taler for og ting, der taler imod.

Claus Feveile fortæller, at fundene nu skal gennemgås og registreres.

– Der skal udarbejdes et teknisk papir. Vi skal have styr på tusindvis af lysbilleder, opmålinger og de forskellige fund, så man altid kan se, hvordan vi har gjort, og hvor tingene er fundet. Først når dette papir er færdigt om et års tid, kan vi overlade fundene til forskerne, fortæller Claus Feveile.