Dato: 23.03.2024
Tekst: Peter Lindgaard
Foto: Peter Lindgaard
Professor emeritus i retshistorie, forfatter, medie-kendis og flamboyant IT-nørd Ditlev Tamm besøgte i går Lørdagsuniversitetet i Ribe. Lørdagsuniversitetet har efterhånden eksisteret en hel del år og har vundet stor anerkendelse for sin evne til at behandle vigtige og aktuelle temaer. For tiden er overskriften menneskets ubetingede rettigheder – blandt andet ytringsfriheden. Ditlev Tamm er et omvandrende leksikon – når det gælder retssamfundets og juraens betydning for den måde, vi dømmer på, kan han sit latin.
Tamm forklarerede den omtrent fyldte Langgaard Sal, at juraen grundlæggende er evnen til at forstå, hvilken baggrund og hvilke hensyn der ligger bag principperne for den måde, vi anser noget for at være indenfor eller udenfor lovens rammer. I denne sammenhæng har særligt ’det betingede’ og ’det ubetingede’ central betydning. Jura handler nemlig om at finde vej fra det ubetingede til det betingede. Mange domme i danske lovpraksis, hviler på betingede omstændigheder, fordi man søger at kvalificere den måde, vi dømmer på, ved blandt andet at skele til moralske principper.
Ditlev Tamm gennemgik kort de mest centrale dele af Grundloven, herunder den tredelte magt og dens betydning for hvorfor det er vigtigt, at det ikke er de samme, der udøver et område og samtidig dømmer. I den forbindelse beskrev juraprofessoren et kendt eksempel, nemlig hvordan Tvind skolerne blev frikendt ved Højesteret i 1999, fordi Undervisningsministeriet ikke havde hjemmel til at dømme skolen. Det er sandsynligvis den eneste danske dom, der har tilsidesat en lovbestemmelse pga. grundlovsstridighed.
Hvor ubetinget er vores love? spurgte Ditlev Tamm. Tja – man kan ikke dømme om alting. For eksempel er menneskerettigheder noget, der ikke bare skal håndteres indenfor en juridisk ramme, men også en humanistisk og moralsk. Det samme gælder også ejendomsretten, der grundlæggende er ukrænkelig.
Ditlev Tamm afsluttede sit oplæg med at omtale lovgivningens håndtering af ytringsfriheden, herunder de aktuelle behandlinger af sagerne om koranafbrænding. Loven om ytringsfrihed er en vigtig lov i forhold til demokratiet – faktisk betegnes det som en klar lov. I samme forbindelse fastslog Tamm, at staten har ret til at indføre de nødvendige indsatser i forhold til de trusler, der kan påvirke samfundets sikkerhed. Derfor kan man måske undre sig over, hvad der så er frihed og ikke er frihed, herunder i hvilket omfang loven fremmer frihed og ikke straf – noget som en hel del nok mener de er blevet pålagt i forbindelse med håndteringen af koranafbrændingerne. Loven er til for at yde frihed, men straffen er i samme forbindelse afgørende – ingen straf uden lov.
Ditlev Tamm høstede stort og fortjent bifald for sit grundige oplæg.