Tekst og foto: Renè Jørgensen
1. december 2025.

Ingen skal sidde alene juleaften

Julen nærmer sig, og initiativgruppen glæder sig til endnu en gang at byde velkommen til en traditionel og hjertevarm juleaften i Farup Fælled – for alle i Ribe og omegn, der har lyst til at fejre aftenen i fællesskab.

Dagen starter med julekaffe kl. ca. 16, hvorefter alle nyder en klassisk julemiddag med and, flæskesteg og risengrød.

Der bliver også mulighed for at deltage i julegudstjenesten i Farup Kirke, for dem der ønsker det.

Når julefreden sænker sig, afsluttes aftenen med endnu en hyggelig stund med julekaffe.

Steen Rohr Dietrichsen fortæller, at den støtte, der er modtaget fra lokale sponsorer, har været helt fantastisk. Man er blevet mødt med stor hjælpsomhed, velvilje og samarbejde – og alle har været utroligt flinke til at bidrage med sponsorater.

Alle er hjerteligt velkomne – uanset om man kommer alene eller sammen med andre.

Prisen er 50 kr. for voksne, mens børn under 15 år deltager gratis – så ingen skal sidde alene juleaften.

For tilmelding og yderligere information:

Hjerteforeningen Esbjerg

https://lokal.hjerteforeningen.dk/esbjerg/