Tekst: Johnny Tauman    Foto: Johnny Tauman & René Jørgensen
28. april 2023

Ribe Dyrskue er siden 1865 blevet afholdt den sidste fredag i juli på Hovedengen i Ribe. I år afholdes skuet fredag 28. juli kl. 9-16:30.

Sidste år var der tilskuerrekord, da mere end 12.000 gæster lagde vejen forbi en solbeskinnet Hovedeng. Det var 2.500 over den tidligere rekord fra 2015, hvor dyrskuet fejrede sit 150 års jubilæum.
Det betød, at der var udfordringer med både mad og toiletter – men det er der nu taget hånd om i forberedelserne til sommerens dyrskue. Formanden for Ribe Dyrskue Karen Kjær siger herom: – – Det store besøgstal kom bag på os, og det betød at madboder og toiletfaciliteter ikke kunne følge med. I år bliver der derfor opgraderet væsentligt på de fronter.