Tekst Hasse Jørgensen, fredag den 25. september.
I skrivende stund, fredag aften, er der ingen smittede boere på plejehjemmene i Esbjerg Kommune.
Det konstaterer direktør for sundhed og omsorg, Arne Nikolajsen med glæde.
Konstateringen kommer efter, at en ansat på plejehjemmet Esehuset i Esbjerg var konstateret smittet. Alle de 15 beboere, som potentielt kunne have været i kontakt med den coronasmittede medarbejder er nu blevet testet, og svaret viser, at ingen af dem har coronavirus.
– Jeg er glad for, at en test nu viser, at ingen af de berørte beboere på plejehjemmet Esehuset har corona. Det betyder, at vi fortsat ikke har nogen konstaterede smittede beboere på Esbjerg Kommunes plejehjem. Vi gør selvfølgelig fortsat alt, hvad vi kan, for at beskytte beboerne bedst muligt mod smitte, siger direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune, Arne Nikolajsen.









































































